Scream er en gyser fra 1996 instrueret af Wes Craven. Han er en af de gamle mestre og bedst kendt som manden bag A Nightmare on Elm Street med Freddy Krueger. Scream gav både ham og slasher-genren et velfortjent comeback.
Handlingen følger teenage-pigen Sidney Prescott (Neve Campbell), der hjemsøges af en maskeret seriemorder kaldet Ghostface.
Filmen hylder, låner og leger med genrens klichéer. Den driller kærligt sine forgængere, og den forsøger samtidig at finde på noget nyt. Det lykkedes rigtigt godt, og den blev et stort hit. Faktisk er den stadig det største biografhit i slasher-genren.
Den er ikke uhyggelig. Det er slasher-film sjældent. Det er ofte ungdomsfilm, og der er større fokus på billige point i form af blodige mord og jumpscares. Scream er ingen undtagelse. Dog har den droppet de obligatoriske nøgenscener, der prægede mange af 80’ernes slasher-klassikere.
Men det er en underholdende film. Især hvis man ikke har set den længe og glemt, hvem morderen er. Jeg havde for længst mistet den information et sted i baghovedets mest støvede arkiver. Det var næsten som at se den for første gang.
Den holder stadig. Der er ingen forældede effekter, og det eneste, der stikker ud som gammeldags, er fastnettelefonerne. Handlingen er medrivende, og der er masser af gode gensyn med gamle kendinge.
