Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby er Christopher Nolans yndlingsfilm. I et radio-talkshow, The Rich Eisen Show, blev filmmageren spurgt, hvilke film han altid ser, når han zapper forbi dem på TV. I et længere svar nævnte han Stanley Kubrick, og så smed han Will Ferrell-filmen på disken til radioværtens store, men også særdeles positive overraskelse.
Du ved naturligvis, hvem Christopher Nolan er. Manden bag Memento, Inception, The Dark Knight og i år, Oppenheimer. Ikke en herre man normalt forbinder med gakkede komedier. Men filmgudernes veje er uransagelige, og hvorfor egentlig ikke?
Will Ferrel spiller Ricky Bobby, en fartglad bonderøv, der får chancen i det amerikanske Nascar-løb og brillerer med sit talent og sin frygtløshed. På ingen tid bliver hans sportens nye stjerne, scorer en laber fotomodel og opnår alt, han nogensinde turde drømme om. Men så dukker en fransk racerkører fra Formel 1 op for at udfordre ham.
Balladen om Ricky Bobby er en emotionel rutsjetur af de helt store. Fra hans faderløse barndom til den store succes efterfulgt af den sportslige nedtur, hvor han mister alt. Men som en ægte sportshelt kæmper han sig tilbage med alle midler.
Skør, skør komedie
Det er en skør, skør komedie, hvor næsten ingen grænser gælder. Ferrell og John C. Reilly er skønne som bedste venner og racerkolleger, og de får selskab af mange kendte ansigter. Hver scene er et nyt forsøg på at få dig til at flække af grin.
Med al ære og respekt; det lykkes ikke for mit vedkommende hver gang. Nu og da kammer fjollerierne over på en måde, hvor det virker mere forceret end naturligt for karaktererne. Til gengæld elsker jeg de mange tossede dialoger og skænderier.
Men det er ikke bare en komedie. Selve racerløbet og sportsdramaet er faktisk rigtigt godt filmarbejde. Naturligvis brydes illusionen hele tiden, når en af karaktererne træder ind på scenen og åbner munden, men det bidrager til det samlede værk, at de ikke bare har tænkt; det er en komedie, vi behøver ikke lave intense løbsscener.
Blandt Will Ferrell-film vil jeg rangere Anchorman højere. Men dette er anden gang, jeg ser Talladega Nights, og den sniger sig højere op end første gang.
