Memento

Memento er en psykologisk thriller fra 2000 skrevet og instrueret af Christopher Nolan. Han er naturligvis manden bag The Dark Knight, Inception og mange andre.

Guy Pearce spiller en mand, der leder efter sin kones morder. Uheldigvis er han ikke i stand til at danne nye minder, og derfor må han gemme alle informationer på anden vis. De vigtigste tatoverer han på sin egen krop.

Du kan naturligvis huske alt, du ser, formoder jeg. Nolan har derfor valgt at fortælle historien i brudstykker i omvendt rækkefølge, så du kan få en fornemmelse af, hvordan Pearce starter forfra hele tiden.

Det er en slags bagvendt detektivhistorie. Men det er ikke så skørt eller kompliceret, som det måske lyder. Du skal bare følge godt med.

Det er en unik og spændende idé til et mordmysterie. Dels bidrager det til mystikken, men det skaber også tvivl om ledetrådene, deres rette kontekst og Pearces konklusioner. Er hans system sikkert nok?

Det er en genial thriller, hvor slutningen starter fortællingen, og begyndelsen serverer den uventede løsning på gåden. Det er et fascinerende puslespil og et lille mesterværk. Måske Nolans bedste film.

Nøgleord: , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.