En stakkels kvinde i kløerne på den væmmelige vampyrgreve.
Son of Dracula er en gyser fra 1943 instrueret af Robert Siodmak. Blandt meget andet er han manden bag en af min barndoms yndlingsfilm, Den knaldrøde pirat med Burt Lancaster.
Det er den tredje Dracula-film produceret af Universal Studios, men ikke en efterfølger til Dracula’s Daughter fra 1936. Enkelte detaljer i forhistorien udelukker et slægtskab. I stedet foregår den i sit eget univers.
De har castet ulvemanden Lon Chaney Jr. som filmens grevagtige vampyrskurk. Han går under navnet Alucard, men den kløgtige dr. Brewster opdager hurtigt, at det er et lidt for simpelt alias for grev Dracula.
Handlingen er sat i New Orleans, hvortil greven flytter for at indtage friske jagtmarker efter at have suget sit eget hjemland tørt. Han har forført en ung kvinde med løfter om udødelighed, men hun har egne planer.
Titlen betyder hverken, at der er en familieforøgelse på vej, eller at greven er en ungdommelig udgave af den berømte blodsuger. Han er en efterkommer til den oprindelige greve, men det er blot en detalje.
Opfindsomt genremiks
Hvis man ikke vidste det, ville man ikke vide det. Han opfører sig som en hver anden Dracula. Han lever for at dræbe og dræber for at leve. Unge kvinder er hans livret. Kjole og hvidt hans eneste garderobe.
Som andre gysere fra samme tid er den ikke synderligt uhyggelig. I hvert fald ikke som vi kender genren i dag. Det er snarere en krimi med sammensværgelser og dobbeltspil, hvor førnævnte doktor snuser rundt som en amatørdetektiv a la Hun så et mord.
Dracula selv er mere et plotelement end en rigtig karakter. Det er alle andres historie, vi følger. Den kvindelige hovedperson med en morbid interesse for det okkulte. Hendes stakkels forlovede. Den nysgerrige doktor.
Hvad den mangler i gys, opvejer den i de øvrige genrer. Den er opfindsomt skrevet og oser af gammeldags gru og film noir. Den rummer både romantikken og tragedien ud over mystikken og krimidramaet.
