Forbidden World

Forbidden World er en rumgyser fra 1982 produceret af Roger Corman, en mesterlig B-filmsmager, hvis værker bl.a. tæller Galaxy of Terror og Not of This Earth.

Den blev nomineret til tre Saturn Awards i kategorierne Best Low Budget Film, Best Make-up og Best Special Effects, men kritikerne kalde den en billig efterligning af Alien med nøgenhed, sex, ujævn klipning, dårlige effekter og et ubehageligt lydspor. Uhada.

Mike Colby er en professionel problemknuser, der sendes til en øde ørkenplanet for at hjælpe et forskerhold med et fejlslagent genetisk eksperiment.

Da han ankommer, bliver han hurtigt dus med rumstationens lystige kvinder, som ikke har set frisk mandekød i månedsvis. Men han erfarer også, at de gale videnskabsfolk har fremavlet et dødsensfarligt rummonster.

Opskriften er enkel

Det er en B-film efter alle kunstens og splattergenrens regler. Budgettet skraber bunden, så de har suppleret de billige effekter med overraskende mange og lange nøgen- og sexscener. Opskriften er enkel og bestemt ikke ny eller original, men det er god underholdning, selvom der er klasseforskel i forhold til de rumfilm, som har inspireret den.

Det er også svært at klage over den ekstra kvalitetstid med de to skønne damer, June Chadwick, kendt fra den originale V, og Dawn Dunlap, hvis karriere var ganske kort, men bl.a. talte Night Shift med Michael Keaton og Henry Winkler.

I modsætning til de såkaldt etablerede filmkritikere, synes jeg ikke, at lydsporet er ubehageligt. Snarere tværtimod. Jeg lagde særligt mærke til musikken, fordi den skiller sig ud og passer godt til filmens ekstravagante scenografi.

Hvis du er til B-film og Roger Corman, kan jeg varmt anbefale den, og i skrivende stund er den tilgængelig på Prime.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.