Blade

Blade er en superhelte-vampyr-actionthriller fra 1998 med Wesley Snipes som Marvel-helten Blade, en såkaldt daywalker; halvt vampyr, halvt menneske. Han har alle fordelene, en vampyrs overnaturlige styrke, sanser og usårlighed, og ingen af deres svagheder. Han er født sådan, fordi hans mor blev bidt af en vampyr, mens hun var gravid med ham, og han har viet sit liv til at jagte og slagte vampyrer.

Han er som nævnt en af Marvels kreationer, men han er en sjælden gæst i deres gængse superhelteunivers. Han huserede i begyndelsen i en selvstændig udgivelse kaldet Tomb of Dracula, og så har han krydset over enkelte gange, bl.a. i Ghost Riders tegneserier.

Superheltefilm?

Filmen nyder stor anerkendelse i dag, og mange betragter den som den første superheltefilm i den nye bølge; filmen, der vækkede Hollywood til dåd og fik filmmagerne til at tage genren alvorligt og behandle karaktererne med den fornødne respekt.

Jeg mener personligt, den første X-Men-film fra 2000 fortjener den ære, for det var også en anerkendt og anmelderrost superheltefilm, der tog sig selv, genren og karaktererne alvorligt. Blade var desuden en relativt lille biografsucces, hvorfor det næppe er den, der vækkede Hollywood, og så var det heller ikke alment kendt, det var en superheltefilm.

Jeg vidste det ikke engang selv dengang. Jeg husker ganske vist at have læst Tomb of Dracula som barn, men Blade havde kun en gæsterolle, og han lignede ikke den Blade, der optræder i filmen. Du kan se et billede herunder. Desuden er der ingen Marvel-logoer i filmen, og du skal holde godt øje med credits i begyndelsen for at få øje på referencen til tegneserieforlaget og karakterens skabere. Men på det tidspunkt holder du bedre øje med Traci Lords, der har en lille rolle som vampyr i begyndelsen af filmen. De har ikke gjort det nemt!

Det er endda en superheltefilm, der bevæger sig meget langt væk fra sit tegneserieophav, hvilket ikke var ualmindeligt i gamle dage, men er en nærmest foragtet praksis blandt mange fans i dag. For dengang var Blade i tegneserierne ikke en daywalker. Vampyrangrebet på hans højgravide mor gjorde ham immun overfor vampyrbid og gav ham evnen til at sanse overnaturlige skabninger, men han var stadig meget menneskelig og måtte anvende snilde og andre færdigheder for at bekæmpe vampyrerne. Det var først efter filmen, de opdaterede ham, så han også blev en daywalker i tegneserierne.

Superfed filmoplevelse

Men det er alt sammen fortid nu, og det har tydeligvis aldrig generet nogen, fordi filmen er rigtig god. Den er skrevet af David S. Goyer, Christopher Nolans manus-makker på The Dark Knight-trilogien, og alle ændringerne har kun gjort Blade til en endnu sejere actionhelt. Handlingen er lige så enkel, som Blade er fåmælt, men stadig fuld af stemningsskabende detaljer i et lille, men fyldigt filmunivers, der inkluderer vampyrlegender, rivaliserende fraktioner og meget andet.

Den er instrueret af Stephen Norrington, hvis karriere i førersædet blev ultrakort. Han er oprindeligt specialeffekt- og makeup-mager og har bl.a. arbejdet på Gremlins og Aliens. Det overrasker mig ikke, han har den baggrund, for filmen har mange rigtigt fede scener, hvor der er lagt et stort arbejde i scenografien, ikke mindst kulisserne, men så sandelig også specialeffekterne og makeuppen. Ikke øjenskygge, læbestift og den slags tøsepjat, men brandsår, afhuggede lemmer og andet drengelir. Selv CGI-effekterne er overraskende gode.

Jeg har altid tænkt, det var en lille, hæderlig actionfilm. Nu, hvor jeg har genset den mange år senere, ser jeg den i et nyt perspektiv. Den er meget mere end det. En lille film med store ambitioner, der kommer overraskende tæt på at indfri dem. Der er få og små skønhedsfejl, men alt taget i betragtning er det en superfed filmoplevelse, hvor næsten alt går op i en højere enhed.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.