Nattens engel

Nattens engel er noget så udansk som en vampyrfilm fra 1998 instrueret af Shaky Gonzáles.

Rebecca har arvet et gods fra sine bedsteforældre, og hun besøger det sammen med sin kæreste og bedste veninde. Bedstemoderen var historiker på det gamle universitet, og så legede hun lidt med det okkulte. Rebecca har medbragt en skummel, gammel bog, der handler om Rico Mortiz, Rebeccas tip-tip-oldefar, der var præst, men blev bidt af et uhyre og forvandlet til en vampyr.

Trods store navne på rollelisten, er det en b-film. Historien er fjollet, skuespillet er skidt, effekterne lige så, klichéerne står i kø i både handling og instruktion, og hele affæren er ufrivilligt komisk. Der er endda både skuddueller og kung fu, og det ligner, at Shaky har lånt med arme og ben fra alle film, han kunne lide dengang. Der er kraftige vibes af Desperado, Boondock Saints og John Woo.

Det er svært at kalde filmen god, men det er en ret underholdende film, der lever højt på alt det, der fungerer for gode b-film. Jeg er i godt humør og gavmild med hjerterne.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *