Byens bedste horehus

Byens bedste horehus (The Best Little Whorehouse in Texas) er en musical-komedie fra 1982 instrueret af Colin Higgins. Han er manden bag bl.a. 9 til 5 (også med Dolly Parton) og Pigen der vidste for meget.

Det er en filmatisering af et Broadway-stykke fra 1978, som er inspireret af virkelighedens Chicken Ranch, der fungerede som bordel fra 1905 til 1973. ZZ Top skrev også nummeret La Grange om det sejlivede bordel.

Dolly Parton er den seneste (dog fiktive) bordelmutter, Miss Mona. Burt Reynolds er den lokale sherif. De har et godt samarbejde i mere end én forstand, og han træder til, da bordellet trues af en journalistisk vagthund med næse for sensationelle nyheder.

Filmen genforener Reynolds og Dom DeLuise. Sammen er de bedst kendt som makkerpar i Ud og køre med de skøre. Her er de modstandere, da DeLuise spiller den sensationshungrende TV-vært.

Advarsel! Spoilere i dette OG næste afsnit!

Handlingen er inspireret af virkeligheden. Der fandtes en rigtig TV-reporter dengang, som rettede et spotlys imod bordellet. Det førte til den endegyldige lukning. Filmen er dog en meget løs og mere munter genfortælling af begivenhederne.

Men historien går som historien går, og det er naturligvis en træls udvikling. Heldigvis er der også et romantisk plot. Sheriffen og bordelmutteren elsker hinanden, og der er mulighed for en lykkelig slutning.

Trods (eller måske pga.) det kontroversielle tema var filmen et stort hit. Charles Durning blev nomineret til en Oscar for sin birolle, mens både Dolly og filmen selv blev nomineret til en Golden Globe. I biograferne endte den som årets 10. mest sete film.

Der er masser af ørehængende sange med sjove tekster. Genren er primært country, og det hjælper af være fan af Dolly. Men både Burt, Dom og Charles mfl. kaster sig også ud i skønsang. Sidstnævnte endda i dans.

Sjovt nok er det også filmen, hvor Whitney Houston-hittet fra The Bodyguard, I Will Always Love You, lød i biograferne første gang. Det vidste du måske ikke? Det er Dollys egen sang. Hun skrev den i 1973, og hun genindspillede den til filmen.

Det er en lystig komedie med en relativt romantiseret version af bordellivet. Lummerheden er holdt på et meget sobert niveau. Der er masser af damer i undertøj, men langt i mellem de bare bryster.

Bag den muntre, halvfrække facade er en historie med nogle fine, små pointer og budskaber her og der. Den puffede ovenikøbet til de ømme punkter, som mange af de bedste romantiske komedier gør.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.