Condorman

Længe før Disney opkøbte Marvel og skabte den største filmfranchise nogensinde – i hvert fald i antal film samt dollars – nemlig superhelteuniverset kendt som MCU (Marvel Cinematic Univers), havde de en anden superhelt på film, Condorman.

Filmen er løst baseret på The Game of X, en spionroman af forfatteren Robert Sheckley, hvis værker også tæller Immortality Inc., der blev filmatiseret som Freejack. I nyere tid har han også skrevet bøger til både Star Trek- og Babylon 5-universet.

Man kunne kalde Condorman for en meta-superheltefilm, for hovedpersonen er en tegneserieforfatter, Woodrow Wilson, der dagdrømmer om store superheltegerninger som den figur, han har skabt, og da han roder sig ud i en livsfarlig spionaffære, får han chancen for at tage skridtet og forvandle sig til Condorman.

De lavede masser af forvekslingskomedier med almindelige mennesker, der havner i alvorlige vanskeligheder med mordere, spioner og lignende i 80’erne, og filmen minder mig om bl.a. Hanky Panky med Gene Wilder eller Manden ned den røde sko med Tom Hanks.

Hovedpersonen er en for mig aldeles ukendt Michael Crawford, der minder lidt om både Gene og en ung Tom Hanks. Eller, når nu det er en Disney-film, gode, gamle Dick Van Dyke. Jeg har aldrig set ham i andet, men han havde en stor teaterkarriere og har bl.a. vundet en Tony for sin præstation som Fantomet i Andrew Lloyd Webbers berømte musical.

Det er i øvrigt et sjovt sammentræf, da jeg netop har set Fantomet, og det var den, der gav mig lyst til at hive kassen med gamle superheltefilm frem. Det er naturligvis to vidt forskellige fantomer, men de er fiktive navnebrødre, og det tæller som et af filmkiggeriets lunefulde skæbnestunder.

Til gengæld er der andre gode gensyn, og det bedste på alle parametre må være Barbara Carrera, også kendt som Bond-pige i Never Say Never Again, den uofficielle Bond-film, hvor Sean Connery vendte tilbage til rollen. Barbara kan også ses eller genses i film som Lone Wolf McQuade med Chuck Norris og The Island of Dr. Moreau med selveste Burt Lancaster som den gale doktor.

Trods superheltevinklen er det alligevel mere en spionfilm end en superheltefilm, og som spionfilm er den af den gode, gamle skole med øst og vest, den kolde krig og jerntæppet, dog med en munterhed, der matcher Roger Moore-perioden i James Bond-filmene. Der er masser af finurlige gadgets, skumle Bond-skurke og en hæsblæsende menneskejagt på de europæiske landeveje.

Helten, Condorman, fører sig frem med samme klodsede selvtillid og gåpåmod som den franske kriminalbetjent, inspektør Clouseau, og selvom det er diskutabelt, om filmen er god, er det en vældigt underholdende affære alligevel. Jeg fik en rigtigt hyggelig eftermiddag ud af den.

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *