Dogma er en fantasy-komedie fra 1999 skrevet og instrueret af Kevin Smith. Han er manden bag bl.a. Clerks og Mallrats.
Matt Damon og Ben Affleck er to faldne engle, nærmere bestemt Loki og Bartleby, en dødsengel og en observatør. De er bortvist til evigt liv på Jorden, men opdager et smuthul og en mulig vej tilbage til Himmeriget.
Men det er for godt til at være sandt. Onde kræfter har andre planer. Imens er Guds veje uransagelige. Han rekrutterer derfor en sygeplejerske fra en abortklinik samt legenderne Jay og Silent Bob til at redde alting. Jorden, universet, alting.
Jeg har ikke set den siden dengang og glemt alt bortset fra udvalgte scener. Gensynet var derfor lidt af en åbenbaring. Plottet er omfangsrigt og propfuld af referencer og kommentarer til det bibelske materiale.
Løssluppen blasfemi
Det er ganske passende, at stand-up-komikeren George Carlin har en mindre, omend betydningsfuld rolle. Den er nemlig i høj grad skrevet i hans ånd. Han var system- og samfundskritiker og lidt af en legende, man stadig citerer i dag.
Selvom den indledende ansvarsfraskrivelse insisterer på, at det bare er underholdning uden intentioner om at støde nogen, er det næppe muligt at undgå. Man kan sagtens kalde den blasfemisk. Meget endda.
Men tiden var og er en anden. Den forargede ganske vist, hvilket førte til spredte protester. Men ikke de officielle fordømmelser og regulære bandlysninger, man så i 70’erne, da Monty Python lavede Life of Brian.
På mange punkter er den sågar endnu grovere. Humoren er sort og satirisk. Ingen går fri. Den er herligt løssluppen, men også intelligent, underholdende og fuld af overraskelser. Der venter flere gensyn, før min tid på denne klode er forbi.
