Doom er en rumgyser fra 2005 instrueret af polske Andrzej Bartkowiak. Han brød igennem med Jet Li-klassikeren Romeo Must Die og fulgte op med Steven Seagals sidste semi-hæderlige filmforsøg, Exit Wounds. Karrieren gik dog mere eller mindre i stå pga. denne udskældte filmatisering.
Den er baseret på computerspillet af samme navn. De har digtet en fortælling, der involverer en redningsmission på en rumstation på Mars. Arkæologer har udgravet menneskelignende rumvæsener, og skruppelløse forskere har eksperimenteret med ekstra kromosomer. Det ender som altid grufuldt, og så skal der ryddes op med krudt og kugler.
Soldaterenheden består af hårde gutter med hvert sit lille særpræg. De hørmer af testosteron og toksisk maskulinitet, nogle mere end andre. Heltene er Dwayne Johnson, Karl Urban og Rosamund Pike.
Opskriften er som snydt ud af Aliens, Predator og lignende. Resident Evil kan smides ovenpå, da ét monster hurtigt bliver til flere, fordi ofrene inficeres og muterer på zombielignende vis. Det er alt sammen set før. Originalitet er en lille flække i et polsk landdistrikt.
Dum, men underholdende
Den er dum og uoriginal. Men den slags kan godt være underholdende alligevel. Det samme kan siges om gysere i samme dur. Her får du lidt af begge dele. Hvis du er til den slags, er det ikke så skidt, som de kritiske røster antyder.
Men det er en film, spilfans hader. Det er ofte der, problemerne ligger begravet. Når filmmagerne gør et eller andet, der skrubber de tiltænkte fans i skrævet med en stålbørste. Jeg lader mig fortælle, at dette gælder her. Også selvom instruktøren laver en længere sekvens med 1st person perspektiv, der ligner spillet til forveksling. Hvis altså spillet havde superrealistisk grafik.
Jeg husker ikke spillene så godt længere. Som du måske har bemærket, er jeg også ret åbensindet, når det gælder filmatiseringer. Mit problem er filmens store drejning. Johnsons karakter skifter på et tidspunkt, men intet forklarer det. Det er muligt, at de gik efter den størst mulige overraskelse. Men det skal stadig give mening.
Dertil kan man lægge dårligt skuespil og manglende seriøsitet. Pike er normalt dygtig, men skriger og spiller chokeret som en amatør i denne omgang. Det er ikke filmkunst.
