Dum og dummere (originaltitel: Dumb and Dumber) er en komedie fra 1994 skrevet og instrueret af brødrene Peter og Bobby Farrelly. Makkerparret er kendt for mange andre komedier, men dette er stadig en af deres allerbedste – måske den bedste.
Det er ikke en julefilm, men turen går til Aspen, hvor amerikanerne står på ski og bygger snemænd hele året rundt. Her jagter Lloyd Christmas (Jim Carrey) sit livs store kærlighed – eller i hvert fald en kvinde, der talte til ham, da han kørte hende til lufthavnen.
Missionen er at aflevere den kuffert, at hun glemte midt i terminalen. Drømmen om hendes taknemlighed og Amors pile er kraftigt motiverende. Bedstevennen Harry Dunne tager med som støtte. Han håber også at finde lykken under nye himmelstrøg.
I virkeligheden er kufferten ikke glemt, men efterladt til to kidnappere. Lloyd spolerer overdragelsen. Ingen aner, hvad der rigtigt foregår. Mindst af alle Lloyd og Harry selv. Men det udvikler sig til et forrygende eventyr, hvor alt går galt, men heldet følger de dumme.
Humoren er et vanvittigt miks af alle genrens konfekter. Jagten på den eneste ene i skøn forening med et krimikomisk forvekslingsplot ovenpå en god, gammeldags road trip-film. Drysset med falden-på-halen-komik og køkkenvaske ad libitum.
Det er mange mundfulde på én gang, men der opstår en smuk symfoni dirigeret af de to hovedpersoner. Deres charmerende dumhed og sprudlende uforudsigelighed løfter Farrelly-brødrenes forarbejde til et niveau, at de ikke altid rammer. Dette er den perfekte storm.
Carrey var brandvarm i 1994. Hans komiske talenter trækker et stort læs. Men Jeff Daniels som Harry skal ikke undervurderes. Han var ikke kendt for komiske roller, men Carrey og instruktørerne insisterede. Selvom filmselskabet tilbød pebernødder, slog Daniels til. Gudskelov. Resten er filmhistorie.
