Fast & Furious 8

Efter en velsmagende actiongodbid med Vin Diesel i form af Bloodshot, var jeg i humør til en mere, og da jeg havde Fast & Furious 8 til gode, kunne jeg lige så godt kaste mig over den.

Det er den første i serien uden Paul Walker. Han døde ulykkeligvis i en bilulykke i 2013, og de færdiggjorde den forrige film med hans bror som stand-in i enkelte scener. Filmen gav ham og hans figur et værdigt farvel.

Nogen ville nok mene, at serien også burde stoppe der, men den er vokset til en forbavsende velpolstret franchise-succes og har i de senere år føjet stjerner som Dwayne “The Rock” Johnson, Jason Statham, Luke Evans og Kurt Russell til det faste ensemble samt haft fornemt besøg af bl.a. Helen Mirren, Charlize Theron og Idris Elba.

Det er længe siden, filmene bare handlede om gaderæs og yin-yang-forholdet mellem Paul og Vin som hhv. FBI-agent og landevejsrøver. Franchisen er blevet større og større, vildere og vildere, og kuppene er byttet ud med internationale spionmissioner. Lige som i xXx-filmene har verden af uransagelige årsager brug for uortodokse “bad boy”-spioner.

Af samme grund kan de også køre videre uden Paul, for han og Vins makkerskab er allerede trådt i baggrunden, og franchisen kan spille videre på de mange, mange heste, der er tilbage. Ikke mindst Hobbs og Shaw (Dwayne og Jason) der også har fået en spin-off-film. De varmer godt op i denne her.

Charlize Theron er skurken Cipher, og det er hende, der skaber ballade og trækker dem alle på banen igen på den ene og den anden måde. Der er et tvist, jeg ikke vil afsløre, men jeg kan i hvert fortælle, at frk. Theron er en god skurk og en rigtig led kælling.

Det er en stor, dum actionfilm, og det er temmelig langt ude, at alle missioner skal løses i hurtige biler af et farverigt persongalleri, der er mere tilbøjelige til at rode sig ud i problemer end at løse dem. Gruppen har ganske vist fået selskab af et par elitesoldater, men det er dem, der trækkes mere i den “gale” retning end omvendt, og det skyldes snarere en solid plot-rustning end god planlægning, at de alligevel redder dagen.

Okay, der sidder et par kloge hoveder på nogle af dem, og der er et tilfredsstillende “long game,” jeg ikke vil afsløre, men ind i mellem er der også masser af totalt tilfældige actionsekvenser, der kunne gå galt på 117 forskellige måder, for selvom franchisen mere og mere ligner Mission: Impossibles skøre fætter, er nøgleordet altså skør.

Men det er vanvittig god underholdning. Det er action på et niveau, der må gøre Michael Bay misundelig, og de enorme proportioner passer til filmen, for vokseværket er ikke kommet ud af det blå. Det hele går op i en højere enhed, og selvom det er dumt, er det vældigt tilfredsstillende.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *