Frækkere end politiet tillader

Axel Foley (Eddie Murphy) er en ung, overivrig betjent i Detroit, der gerne bøjer reglerne og går sine egne, opfindsomme veje – oftest bag chefens ryg – for at fange forbrydere. Da en gammel ven bliver myrdet, følger han sporet til Beverly Hills, hvor han bliver lidt af en mundfuld for de lokale betjente – og morderne, naturligvis.

Jeg genså Dødbringende våben for nylig, og den var overraskende alvorlig, selvom franchisen hører hjemme i actionkomedie-genren. Den humoristiske tone falder først helt på plads i 2’eren.

I Frækkere end politiet tillader er det en anden sag. Den er mere komedie end actionfilm, og Eddie Murphy bærer den med sit beskidte mundtøj og sin flabede humor. Som mange store komikere er han først og fremmest sig selv, og tonen er på plads fra første scene.

Som Axel Foley løber han om hjørner med det lokale politi – og alle andre – og den er fuld af scener, der er lige så sjove i dag som dengang. Han er ganske vist skarpt bevæbnet, men gavflaben er hans største våben, og han taler og hustler han sig oftest ud af problemerne. Men han er også en effektiv actionhelt efter behov.

Det er en god, gammeldags actionkomedie med en af 80’ernes største komikere i topform. Fra åbningsscenens hæsblæsende biljagt til finalens skydeorgie. Et fedt 80’er-soundtrack inkl. hovedpersonens egen elektroniske kendingsmelodi. Og masser af gode gensyn i de øvrige roller.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.