Knight and Day

June (Cameron Diaz) er på vej til sin søsters bryllup, da hun render ind i Roy (Tom Cruise). Han er flot og charmerende, og hun bliver blød i knæene. Men pludselig myrder han de andre passagerer, nødlander flyet på en mark og bedøver hende. Hun vågner op i sin egen seng, han er væk, men han har lagt en besked og lavet en omelet.

Knight and Day er en romantisk actionkomedie, som de lavede dem i de gode, gamle dage. Jeg tænker på film som Du skyder, jeg smiler (Bird on a Wire) med Mel Gibson og Goldie Hawn eller Nu går den vilde skattejagt (Romancing the Stone) med Michael Douglas og Kathleen Turner. Film, hvor manden er et mandfolk og en rigtig actionhelt, der redder dagen og fejer benene væk under den kvinde, der tilfældigvis er havnet i armene på ham.

Det er en god, gammel opskrift, men den fungerer. De tre elementer – action, humor og romantik – er så nøje doseret, at både du og kæresten kan være med. Handlingen er medrivende, underholdende og uforudsigelig. Det er ikke fransk filmkunst. Og hvad så?

Nøgleord: , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *