M3GAN 2.0 er en actionkomedie fra 2025 skrevet og instrueret af New Zealandske Gerard Johnstone. Han er ny i Hollywood, men instruerede også den første film. Co-forfatteren Akela Coopers filmografi tæller bl.a. Hell Fest, Malignant og The Nun II.
Gysergenrens filmskurke vender oftest tilbage. Hvad enten de er kød og blod, udenjordiske rovdyr eller dræberdukker i alskens materialer, er popularitet en sikker returbillet. Nu er det M3GANs tur.
De har dog valgt en retning mere a la Terminator 2. Den morderiske robotpige overlevede og er stadig drevet af sit vigtigste formål; at beskytte Cady. Men hendes AI udvikler sig, og hun har ikke længere behov for at myrde alt og alle uden tøven.
I stedet lurer en ny fjende. En større og mere effektiv dræberrobot skabt alene til det formål. Hun er på mission bag fjendens linjer, men beslutter pludselig at gå sine egne veje og forråde sine ejermænd. Hendes nye mål trækker Gemma og Cady og dermed også M3GAN ind i kampen.
Farvel til gys
Den nye kurs betyder, at filmen forlader gysergenren. Selvom visse drabsscener er ret blodige, er der ikke længere det psykologiske spil mellem karaktererne og den skjulte fjende, som skabte forgængeren. I stedet er det en spionfilm og actionkomedie.
Ikke overraskende møder det kritik. Selvom ingen vil have den samme opskrift igen og igen, foretrækker mange at holde sig til det, de forelskede sig i den første gang. Hvilket er forståeligt nok. Men slasherfilm kan være ekstremt uopfindsomme af samme grund.
Egentlig er genreskiftet ikke mere opfindsomt i sig selv. Det er som nævnt kraftigt inspireret af især T2. Ikke selve handlingen, kun idéen. Men det holder gentagelsen for døren, og en actionfilm med kvindelige dræberrobotter kan altså også noget. Jeg tog ja-hatten på.
Der er masser af fed action, den blodige slags, lækre science fiction-detaljer, high tech-guf og spionlir. M3GAN folder sig rigtigt ud, når hun ikke skal spille rollen som dydig dukke for en lille pige. Jeg var sgu godt revet med.
