Piranha 3DD er en gyserkomedie fra 2012 instrueret af John Gulager. Han har også instrueret Zombie Night, en anden billig gyser med gamle stjerner, Daryl Hannah og Anthony Michael Hall, samt den niende og sidste Children of the Corn.
Dette er efterfølgeren til Piranha 3D fra 2010, som er et remake af Roger Cormans Rædsler i dybet. Der er gået et år siden forgængerens massakre, og selvom intet er glemt, frygter de færreste, at det vil ske igen. Den eneste skeptiker er havbiologistudinen Maddy.
Hun er tilfældigvis også medejer af et badeland, men hendes onkel har aktiemajoriteten. Han har fået den lidet geniale idé af forvandle stedet til regulært pornocirkus med både top- og bundløse badegæster, undervandskameraer og andre lumre tiltag.
Piger og piratfisk
Detaljen med badelandet kan du formentlig genkende fra Dødens gab 3. Her er det blot forhistoriske piratfisk, der lurer i de omkringliggende søer. Slipper de ind i badelandet? Ja, naturligvis. Gør den pigeglade onkel noget som helst for at undgå balladen? Ikke en skid.
Filmen er milevidt fra genrens ubestridte konge, Dødens gab. Til gengæld er den faktisk bedre end førnævnte Dødens gab 3. Skruppelløse filmmagere trak niveauet ned allerede dengang, når de høvlede efterfølgere af skærebrættet.
Forskellen er, at Dødens gab 3 stod i skyggen af en gedigen klassiker. Piranha 3DD følger bare op på en forgænger i samme dur.
Desuden er den klar over, hvor dum den er. Den er bevidst plat og dårlig på hovedrystende, grinagtig manér, men underholdende af samme grund.
Sex og skøre splatterscener
Den tager alle genrens klichéer og skruer dem op på maks. Du får mere sex og nøgenhed end nogensinde. De mest utrolige tilfældigheder, der fører de letpåklædte teenageofre i gabet på sultne piratfisk. De skøreste og dummeste splatterscener, du end ikke i din vildeste fantasi kan gætte.
Folkene bag Poultrygeist må elske den og kræve mere. Som du måske ved, er jeg ikke synderligt forelsket i den film. Men jeg kan godt overgive mig til Piranha 3DD. Den går langt, men holder sig på kanten af mine grænser.
Der er også masser af god, fjollet nostalgi i form af gamle venner som Gary Busey, Christopher Lloyd og selveste David Hasselhoff. Det er lige så billige point som de utallige bare bryster, men billige point har det med at virke. Vi høhø-ede og hyggede os vældigt godt.
