Project Power

Project Power er en original Netflix-film og slags superheltefilm skrevet af Mattson Tomlin, hvis korte filmografi også tæller den kommende Batman-film, som han har skrevet sammen med instruktøren Matt Reeves.

Den foregår i New Orleans, hvor den nyeste dille er en pille, der giver superkræfter, men kun i fem minutter – og ofte med uønskede og i værste fald fatale bivirkninger. Joseph Gordon-Levitt er en kriminalbetjent, der gerne snupper en pille for at holde trit med de forbrydere, der også tager chancen – og Jamie Foxx er en tidligere soldat, der har en høne at plukke med bagmændene. De to kamphaners veje må naturligvis krydse hinanden.

Det er en god, original vinkel på en superheltehistorie, og resultatet er en medrivende thriller med masser af fed action og flotte effekter. Joseph og Jamie er en velfungerende dynamisk duo, og deres sidekick, som endda hedder Robin, er en charmerende, lille rapper-tøs. Det eneste, man savner, er en rigtig god skurk. Der er nogle hæderlige mellem-skurke, men den store boss-kvinde er undervældende.

Men det er fin underholdning alligevel, og den fortjener en masse hjerter. Du kan se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *