Ray Donovan er en krimiserie fra 2013 skabt af Ann Biderman. Hun har bl.a. forfattet film som Copycat, Primal Fear og Frøken Smillas fornemmelse for sne. Hun her også skabt TV-serien Southland.
Liev Schreiber er titelkarakteren, en benhård problemknuser i Hollywood. Det er ham, der rydder op, når de kendte skejer ud og havner i potentielle skandaler med stoffer, ludere og lignende, karrieredræbende vanskeligheder. Hans metoder inkluderer bestikkelse, afpresning og om nødvendigt et godt, gammeldags baseballbat.
Jon Voight spiller hans far, Mickey Donovan. Han er netop blevet løsladt efter 20 års afsoning. Han forsøger at række ud, men der er et gammelt nag. Derudover tæller familien brødre, en hustru og børn, gamle elskerinder og nye ditto. Som far, så søn, omend Ray aldrig vil indrømme det.
Det er et alternativ til gangsterserier som bl.a. The Sopranos. En ny kulisse med andre karakterer, andre ugerninger m.m., men også mange fællesnævnere. Den røde tråd er menneskeligt fordærv, især udtrykt ved manglende impulskontrol. Disse mennesker lever i en verden, hvor alt kan lade sig gøre, tillades eller løses efterfølgende.
Brutal dramaserie
Familien kæmper med egne dæmoner. Brødrene er dels et produkt af faderens mangelfulde opdragelse, men også egne oplevelser, jeg ikke vil afsløre. Det er karakterer med brister, mangler, skyggesider og alt deromkring.
Ray fungerer som et samlende anker qua sin styrke og sine resourcer. Men dermed forsømmer han også sine egne, personlige udfordringer, hvilket især går ud over hustruen og børnene.
Det er godt drama. Brutal realisme og et fascinerende karakterstudie. Men også ofte god, gammeldags spænding i form af slagsmål, skuddueller, kupforsøg, attentatforsøg, koldblodige mord og meget, meget andet.
Der findes i alt syv sæsoner á 12 episoder. Hver sæson har en overordnet skurk eller et gennemgående dilemma. Nogle er naturligvis bedre end andre. Selv er jeg nået til femte sæson. Du kan se den på SkyShowtime.
