Shocking Dark

Den falske Vasquez og … øhm … Hicks og Hudson?

Shocking Dark er en italiensk science fiction-actiongyser fra 1989 instrueret af Bruno Mattei. Han er manden bag adskillige B-film, bl.a. verdens værste film efter min ydmyge mening, Violence in a Women’s Prison, men også den mægtigt skægge Cruel Jaws.

Han er en filmmager, som skamløst hugger med alle lemmer fra de store Hollywood-film. Det er i denne omgang gået ud over to James Cameron-film, Aliens og The Terminator. Faktisk er filmen udgivet som både Aliens 2 og Terminator 2.

Indtil 2018 havde den aldrig været udgivet i USA, netop pga. de juridiske spidsfindigheder.

Handlingen er sat i fremtidens Venedig, hvor en væmmelig giftsky har efterladt byen øde bortset fra muterede monstre. En specialenhed sendes ind for at undersøge tingene nærmere. Det lyder måske ikke sååååå Aliens-agtigt, men Mattei har planket adskillige scener og plottråde direkte fra Camerons film.

For ikke at nævne karakterer som Vasquez, Ripley og Newt.

Hvis remakes er dårlige, kan billige, italienske ripoffs næppe være bedre, vel? Det kan de faktisk godt. Ikke i traditionel forstand, forstås. Det er lort med lort på. Skuespillet, replikkerne, effekterne. Selv den handling, som er direkte stjålet, er på en eller anden måde mindre sammenhængende i Matteis hænder.

Men det er skægt. Det er dælendullemig snothamrende skægt. So bad it’s good, il fantastico!

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.