Sister Street Fighter (originaltitel: On’na hissatsu ken, hvilket betyder “Kvindelig dødbringende knytnæve”) er en japansk actionthriller fra 1974 instrueret af Kazuhiko Yamaguchi. Han har instrueret hele trilogien samt titler som bl.a. Karate Bearfighter og Champion of Death.
Titlen lukrerer på Sonny Chibas popularitet i The Street Fighter, men de to film er kun beslægtede i ånden. Dels optræder Sonny Chiba i en mindre, anden rolle for at drysse lidt stjernestøv på denne nye actionheltinde. Men hun spilles også af Etsuko Shihomi, der havde en anden rolle i den første film.
I sin nye rolle er hun søster til en undercover narkobetjent, som er forsvundet på en opgave. Hun hidkaldes for at efterforske og bruge sine dødbringende kvindenæver. Det viser sig at være nemt nok, da skurkene selv stiller op til prygl for at stoppe hende. Hun er smadderdygtig til det der kampsport og med masser af Pippi Langstrømpe-agtigt gåpåmod kanøfler hun alle banditterne.
Søster Nosseprygl
Filmen er en omgang non-stop væg-til-væg masseslagsmål med lutter blodige udfald, stor kreativitet og fede, praktiske effekter. Der er flere kendte ansigter og dygtige kampsportsaktører, man kan nyde. Det samme gælder både den primære heltinde og nogle af de andre kvinder. Det her er ikke Hollywood, hvor de kunne finde på at caste en fotomodel. Damerne er lige så seje som herrerne.
Chibas rolle er som nævnt lille. En glorificeret cameo. Men det er fint. Han skal da ikke stjæle scenen, når nu det er Søster Nossepryls show. Du kan altid se ham i hans egne film, hvor han rigtigt folder sig ud.
Jeg vil gå så vidt som at rangere denne højere end originalen, hvorfra den udspinner. Dels er der så meget herlig action at nyde. Større opfindsomhed på alle niveauer. Mange store opgør med særprægede skurke, der er som taget ud computerspil. Dødscener, der giver og giver. Men heltinden er også en mindre tvivlsom karakter end Chibas egennyttige hyrekæmper.
