Star Trek: Deep Space Nine er en TV-serie fra 1993 skabt af Rick Berman og Michael Piller. Berman er manden bag adskillige Star Trek-serier. Han blev udvalgt af den oprindelige skaber, Gene Roddenberry, til at producere Star Trek: The Next Generation. Da Roddenberry trådte tilbage, overtog han lederrollen for hele molevitten. Piller fungerede som showrunner på The Next Generation. Han skabte også Star Trek: Voyager med Berman.
Det er den fjerde serie i franchisen; den midterste i det trekløver, der kørte i 90’erne, hvor Star Trek opnåede større succes end nogensinde. Originalen fyldte 30 år i 1996. Den havde en levetid på tre sæsonner. De tre nye serier opnåede alle en levetid på syv. Mere end en fordobling hver. Franchisen voksede fra 79 episoder til 605.
Ovenikøbet blev de afløst af endnu en serie; Star Trek: Enterprise i 2001. Da den endte efter 4 sæsoner, lød successtimen på hele 18 år med lutter nye eventyr på TV-skærmen.
Det fortæller alt om franchisens styrke. Roddenberrys vision døde aldrig ud. Tværtimod blev verden moden til mere og mere og mere. I dag er yderligere seks forskellige serier føjet til, og en syvende er på vej. Det samlede antal ender dermed på hele 13 serier, alle med grundlæggende fællestræk og egne særpræg.
Sprut, gambling og damer
Deep Space Nine skifter rumskibskulissen ud med en velbesøgt rumstation nær et nyopdaget ormehul til en fjern galakse. Dermed handler det ikke længere om at udforske det ukendte, uendelige univers. I stedet er rumstationen et knudepunkt a la en havneby, hvor problemerne ankommer i lind strøm med de mange gennemrejsende nybyggere og lykkejægere. På flere punkter er den som en gammel western.
Her er f.eks. en saloon, hvor man kan forlyste sig med sprut, gambling og damer. Sidstnævnte er ganske vist hologrammer, men alligevel. Det er slibrige sager, i hvert fald udenfor kameraet. Rumstationen har også en vaskeægte sherif med en bryskhed, der kun kan være inspireret af Clint Eastwood. Dog er hans ansigt mere af gummi end sten, da han er en formskifter.
Som altid består mandskabet af brogede mænd og kvinder. Denne gang er kaptajnen en sort mand med lige dele temperament og hurtige næver. De går atter nye veje i forsøget på at ryste posen og leve op til Roddenberrys socialrealistiske arvegods. Det er lykkedes godt.
Franchisens kaptajner er altid dygtige diplomater, omend på hver sin måde. Men de er også befalingsmænd på hvert sit rumskib, hvor kommandovejen er fastlagt og hamret ind i hovederne på stjerneflådens mænd og kvinder i rekruttiden. Her møder kaptajn Sisko en anden udfordring, da rumstationen er en smeltekeddel i mere end én forstand. Han er ganske vist tildelt kommandoen, men rumstationen hører under planeten Bajors jurisdiktion. Han må oftere nærmest opfinde reglerne i situationen.
Intellektuelt tankegods
Alt sammen giver serien et særpræg, der adskiller den fra de øvrige. Men det er stadig klassisk Star Trek. Ånden bor nemlig i de emner, den tager op, problemerne i handlingen, og hvordan de løses. Her får du videnskabelige udfordringer, diplomatiske kriser, spænding og drama, udforskning, efterforskning, såmænd også action, der bygger på intellektuelt tankegods. Det sker så sjældent, at nogen besejres med styrke alene. Målet er altid at opnå enighed, eller at overbevise med argumenter og informationer.
Jeg voksede op med The Next Generation. Jeg er vild med Star Trek. Jeg har netop beskrevet det, jeg elsker ved franchisen. Derfor går den hjem. Det er forrygende underholdning. Jeg sluger den nemt og hurtigt.
Karaktererne er nye og på flere punkter atypiske. Især fordi de ikke alle er Stjerneflådens uniformerede mænd og kvinder. Her følger serien også det velkendte koncept fra de øvrige, hvor alle kan være hovedpersonen i det enkelte afsnit. Det er klogt, fordi det udvikler karakternerne, og ingen er bare en birolle. Der opstår stærkere og stærkere relationer mellem udvalgte karakterer. Venskaber med hver sin jargon.
Personligt er jeg allergladest for karakterer som Spock og Data. Jeg var også vild med den holografiske doktor i Voyager. Hvis jeg skal vælge en yndlingskaptajn, falder valget på Picard. Men jeg er også ved at forelske mig i flere af karaktererne i Deep Space Nine.
Det er som nævnt de samme kræfter, der står bag serien. Håndværket er helt i top. Star Trek er blevet noget særligt, ikke kun pga. den originale serie, men også pga. disse bundsolide efterfølgere.
I skrivende stund kan du se den på Netflix.
