Star Trek VI: The Undiscovered Country er en science fiction-thriller fra 1991 skrevet og instrueret af Nicholas Meyer. Han er manden bag bl.a. den fantastiske Wrath of Khan. Det er den sjette og sidste film med hele det originale mandskab.
Titlen stammer fra Shakespeares Hamlet, hvor udtrykket i overført betydning referer til døden eller snarere muligheden for liv efter døden. I filmen bruger de det i stedet om den ukendte fremtid. Der er således ikke tale om udforskning i nyt terræn.
Det klingonske imperium rammes af en altødelæggende katastrofe, da månen Praxis i omkreds om hjemverdenen Qo’noS eksploderer pga. en minedriftsulykke. Deres verden vil snart blive ubeboelig, og de tvinges til at søge hjælp hos Planetforbundet. Men ikke alle er parat til at lægge gamle fjendskaber bag sig.
Meyer er tilbage. Det er ikke overraskende, at de hyrede ham til opgaven. Dels stod han bag den fremragende Wrath of Khan, men de havde også brug for en ny succes efter forgængerens lunkne modtagelse hos både anmeldere og publikum.
Instruktøren henter inspiration i både litterære værker og verdenshistorien. Citater fra Hamlet og dets anvendelse af klingonske karakterer er inspireret af NaziTysklands tilsvarende appropriation under 2. verdenskrig. Men der er også meget tydelige referencer til Den kolde krig og Sovjetunionens kollaps.
Han ved, hvad han laver, for alt dette trækker franchisen tilbage på det samfundskritiske spor. Filmen er mere en thriller end et rumeventyr. Her er konspirationer og rænkespil i den glohede konflikt mellem de to fronter. Freden er aldrig letkøbt.
Et stærkt farvel til Kirk og Co.
Denne gang har Meyer skabt en original karakter til skurkerollen. En ældre, krigshærget general i det klingonske imperium, hvis æresbegreber byder ham at dø med støvlerne på. Rollen er skrevet til selveste Christopher Plummer, som heldigvis tog imod den.
Selvom han mangler en forhistorie i den originale serie, kan han stå side om side med Khan som en af franchisens bedste skurke. Plummer leverer den nødvendige tyngde.
Christopher Plummer som general Chang.
Derudover har en ung Kim Cattral nappet rollen som Valeris, en ung, lovende officer af vulcansk afstamning. Spock udpeger hende ovenikøbet som sin efterfølger.
Franchisen fyldte 25 samme år. Der er sket meget i den virkelige verden. Det er stadig sjovt at se dem rende rundt i uniformer, der hører bedre hjemme i tidligere årtiers science fiction. De holdes formentlig tilbage af The Next Generation. Den ligger cirka 70 år længere ude i fremtiden, og moden kan naturligvis ikke være den samme.
Til gengæld anvender de masser af nye effekter. Endda tidlige eksempler på CGI. Disse er faktisk overraskende pæne, selvom filmen nu er mere end 30 år gammel.
Det bedste er plottet. Handlingen er velskrevet og fuld af overraskelser. Alvoren er velkommen. Det samme er temaerne og de historiske samt nutidige referencer. Det er netop det, der adskiller Star Trek fra Star Wars. Det er science fiction, ikke science fantasy.
Det gamle mandskab lukker og slukker med en sidste sejr. De får et stærkt farvel. Ovenikøbet er det lykkedes dem ikke at smøre for tykt på.
I skrivende stund kan du se den på SkyShowtime.
