Der var engang, Anders Matthesen rappede i nummeret FAQ, at der ikke kommer en Terkel 2, fordi han ikke malker successer. Siden da har han lavet tre gange Ternet Ninja. Men hvad fanden. Skål, knægt!
Aske er fyldt 14 år. Stemmen er i overgang, men håret sidder perfekt, og pludselig jonglerer han både Jessica og klassens nye pige, Emily. Onkel Stewart godkender.
Imens jagter Ninjabamsen en ny mission. Det skaber nogle misforståelser og udløser en omgang stuearrest til Aske. Da en rigtig trussel alligevel viser grimme fjæs, får hævnerånden sit ønske opfyldt.
Den er sjov, og der er masser af fede sange i forskellige genrer. De pinlige øjeblikke står i kø, og humoren er herligt kompromisløs som altid. Anden er hverken blevet woke eller politisk korrekt. Der er snarere en stikpille her og der. Men den er stadig for alle.
Idéen var stadig allerbedst første gang. Det er ikke svært at malke en succes. At toppe den er en anden snak. Men niveauet er højt. Det er en vellykket afslutning på sagaen om
Aske, Taiko Nakamura og alle de andre.
