The Last Witch Hunter

The Last Witch Hunter er en fantasy-actionthriller fra 2015 instrueret af Breck Eisner. Han er manden bag bl.a. Sahara og The Crazies. Den er baseret på en D&D kampagne skabt af Vin Diesel.

Han spiller Kaulder, en forbandet, udødelig heksejæger med flere hundrede års tjeneste i en hemmelig afdeling af den katolske kirke. Nutidens hekse er mere uerfarne end ondskabsfulde, men en gammel fjende lurer.

Det er en atypisk Diesel-film. Der er stadig masser af action, men ikke i form af biljagter og nævekampe. Selvom plottet er forskelligt, minder den mere om End of Days, hvor Arnold også takler magi og religion.

Den er som en blanding af Blade og R.I.P.D. Diesel er jægeren med særlige evner, og han har en magtfuld organisation bag sig. Her er råd til dyre lejligheder og biler. Men der er også et strejf af Constantine i de magiske metoder.

Niveauet er tættere på R.I.P.D. end Blade, men der er ingen humor. Det er udmærket underholdning, omend der mangler et eller andet. Man skal helst være til dumme actionfilm. Det er jeg.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.