Mystery Men

Mystery Men er en superhelte-parodi fra 1999 baseret på Flaming Carrot Comics, en tegneserie udgivet af forlaget Dark Horse. Den flammende gulerodskarakter er ikke med i filmen, men det er flere af karaktererne fra superheltegruppen, han stifter.

Titelfigurerne er en flok uduelige wannabe-superhelte, der blegner ved siden af Captain Amazing, byens brave beskytter. Men den gode kaptajn er for god. De største superskurke er besejret, og sponsor-interessen er dalende. Han orkestrerer derfor, at en gammel ærkefjende, Casanova Frankenstein, løslades på prøve.

Det er en overraskende stor og dyr film. Superheltebølgen begyndte langsomt i slut-90’erne, og selvom karaktererne var ukendte, smed Hollywood mange millioner efter den. Derfor er den også fantastisk flot. Den fiktive superhelte-verden er detaljerig og fuld af fed arkitektur, kostumer og andet design.

Jeg elsker den fjollede, satiriske tilgang til superheltegenren. At den bygger heltene på helt almindelige egenskaber og lignende. Der er en helt, som skovler godt endda rigtigt godt. Der er en helt, som bliver vred endda meget vred. Der er en helt, som kaster bestik, og han gør det med stor nøjagtighed. Det er skørt og sjovt og underholdende.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.