Loki er tilbage i vanlig, charmerende, hovmodig stil, men denne gang er han for alvor ude af sit rette element. For det første er han 2012-versionen, der flygter i Endgame, da Avengers forkludrer tyveriet af den tids Tesseract.
Da han dermed er en tidsanomali, bliver han fanget af Tidsvariantagenturet (TVA), en mægtig organisation, der bevogter den såkaldt rigtige tidslinje. Pludselig er den – i egne øjne – mægtige gud med de store herredømme-ambitioner reduceret til en ubeskriveligt lille fisk i en meget større sø end han anede.
Det er en af de bedste Marvel-serier. Den bedste af de nyeste. Dels er anti-helten Loki en fascinerende, lunefuld karakter og oftere skurk end helt. Seriens humor og drama er af samme grund lidt mørkere ift. det øvrige univers.
Men handlingen er også en spændende omgang abstrakt science fiction, der byder på alt det bedste guf, genren kan tilbyde, bl.a. tidsrejser, flere dimensioner osv. Hvis jeg skal sammenligne den med noget andet, vil jeg pege på Doctor Who.
Tilbage til multiverset
Der er utvivlsomt onde tunger, der vil påpege, at DC allerede har lavet en TV-serie med et slags tidspoliti, nemlig Legends of Tomorrow. Men Loki er vidt forskellig fra den. Tidsagenturet er væsentligt anderledes på mange, mange områder.
Handlingen følger også en helt anden opskrift. At sammenligne de to, er som at sammenligne Tilbage til fremtiden med Orson Welles’ Tidsmaskinen.
Det er bestemt ikke en kritik af Tilbage til fremtiden, som jeg elsker højt. Pointen er, at det er vidt forskellige tidsrejsehistorier. Tematisk, plotmæssigt osv.
Jeg har nu set hele baduljen, i alt to sæsoner. Den holder hele vejen. Der er masser af gode overraskelser og en velfungerede redemption-arc for hovedpersonen. Det er supergod underholdning.
Du kan se den på Disney Plus.
