City of Ember

Harry Treadaway og Saoirse Ronan.

City of Ember er en post-apokalyptisk eventyrfilm fra 2008 instrueret Gil Kenan. Han har også instrueret tegnefilmen Monster House og 2015-remaket af Poltergeist. Han har desuden skrevet Ghostbusters: Afterlife, og han står til at instruere efterfølgeren.

Handlingen begynder i en underjordisk by kaldet Ember mere end 200 år ude i fremtiden. Her bor de sidste rester af menneskeheden, men deres livsnødvendige teknologi er i forfald, og tiden er ved at løbe ud.

Problemet er, at de for længst har glemt, hvor de kommer fra, hvem der byggede byen og hvorfor. De kender intet til verden på overfladen. De tør ikke engang udforske tunnellerne omkring byen.

Saoirse Ronan, kendt fra bl.a. Hanna, er en ung pige med fut i bagenden. Hun har den nødvendige nysgerrighed, og en dag finder hun en mystisk boks med en vejledning fra byens bygherrer. Sammen med vennen Doon går hun på opdagelse.

Post-apokalyptisk science fantasy-thriller

Den er baseret på første del i en bogserie af den amerikanske forfatterinde, Jeanne DuPrau. Det er en ungdomsserie, og den kan sammenlignes med f.eks. His Dark Materials og lign. eventyrbøger for børn og unge.

Der er dog intet overnaturligt i den, med mindre man betragter det forvoksede dyreliv som en slags fabeldyr. Det er snarere science fantasy, dvs. en slags science fiction med et mere eventyrligt særpræg.

Den er spændende, og de to unge hovedpersoner er helt perfekte. Søde og charmerende, men også snarrådige og handlekraftige. De er troværdige opdagere og eventyrere, selvom de er unge.

Bill Murray har en vigtig rolle, jeg ikke vil afsløre alt for meget om. Han tilfører en smule humor i sine scener, men det er ikke en komedie. Den er alvorlig det meste af tiden. Næsten en thriller tilmed.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.