Narnia: Prins Caspian (originaltitel: The Chronicles of Narnia: Prince Caspian) er en eventyrfilm fra 2008 baseret på den britiske forfatter C. S. Lewis’ berømte bogserie. Filmen er en efterfølger til Løven, heksen og garderobeskabet fra 2005. Den originale bog blev udgivet som 2’er, men er kronologisk set det fjerde bind i serien.
Lucy, Susan, Peter og Edmund er blevet få år ældre i den virkelige verden. Da de vender tilbage til Narnia, er intet, som det plejer. Her er gået mange hundrede år. Alle deres gamle venner er døde. Deres slot er i ruiner, og deres fortælling er en glemt legende.
Hvad værre er, at menneskene har bekæmpet og næsten udryddet fabeldyrene. Træerne er tavse. Bjørnene er dyriske. Selv Aslan er ikke til at få øje på. De fire heltebørn må atter gribe til våben og kæmpe for Narnia.
Titlens prins Caspian er den aktuelle tronarving. Den tiende i sin kongerække. Uheldigvis har han en magtliderlig onkel, der vil ham til livs. Han må flygte og alliere sig med skovens væsener og de hjemvendte legender. De har en fælles fjende i den onde onkel.
Lige som i forgængeren er Lewis’ fortælling propfuld af karakterer og velkendte genreelementer. Dog træder magien et skridt tilbage. Med få omskrivninger kunne man ændre den til en historie a la Robin Hood. Skurken er en alm. tronrager. Heltene er oprørere samlet om den sande arving.
Den er mere voksen end forgængeren. Den følger Harry Potter-trenden, hvor både karaktererne og publikum modnes, og tonen følger med. Det er en velkommen udvikling.
Det er udmærket underholdning, men man sidder med samme fornemmelse som sidst. Den ligner for meget andet. Den kommer i kølvandet på bedre film. Den formår ikke rigtigt at tilføre noget nyt til genren.
