Rashomon er en japansk, psykologisk thriller fra 1950 instrueret af Akira Kurosawa. Han er manden bag adskillige klassikere i samuraigenren. Jeg har foreløbig set og anmeldt Yojimbo og efterfølgeren Sanjuro.
Denne film foregår også i det feudale Japan og handler om mordet på en samurai. Men den er vidt forskellig fra de andre film. Den er fortalt igennem fire vidners modstridende forklaringer. Hver især har sin egen version. To vidner sidder tilbage og ved ikke, hvad de skal mene og tro om det hele. En tilfældig forbipasserende hjælper dem.
Den er baseret på In a Grove, en novelle fra 1922. Kurosawa har skrevet manuskriptet sammen med Shinobu Hashimoto, hvis skriverier også inkluderer instruktørens Seven Samurai.
Den er usædvanlig i sin fortælleform. Den minder næsten om et teaterstykke på en scene, hvor kameraet blot filmer det hele. Der er mange, lange monologer iblandet flashbacks med handling.
Den adskiller sig også ved ikke at byde på vanlige samurailøjer. Her er ganske vist en duel, men duellanterne er mere som almindelige mennesker end de nærmest overnaturlige mestre, vi har set i andre film.
Tankevækkende filmkunst
Den fik en blandet modtagelse dengang, Især japanerne selv var kritiske. Men vesten tog imod den med åbne arme. Den vandt Guldløven ved filmfestivalen i Venedig. Den åbnede vestens øjne for japanske film.
Man kan altid diskutere detaljer omkring skuespil, dialog, handling og håndværk. Ingen sætter alle fødder rigtigt. Der er sikkert også dem, der bare vil synes, at den er langsom og kedelig.
Det gør jeg ikke. Tværtimod. Dels får du en mordgåde. Et mysterium at opklare. Men du får også et fascinerende indblik i, hvordan mennesker kan opleve den samme hændelse forskelligt. Hvordan de genfortæller ud fra, hvor de ser sig selv i den. Og hvordan de gerne vil fremstille sig selv.
Den gør op med fordomme omkring vidnesbyrdet, men også menneskets fejlbarlighed og hvad der egentlig er det vigtigste, når man bedømmer et menneske. Samtidig rummer den betragtninger omkring skikke og normer, man burde anskue mere kritisk.
Det er tankevækkende filmkunst fra en filmmager med meget mere i ærmerne end de traditionelle samuraitricks.
