Ænigma er en italiensk gyser fra 1988 skrevet og instrueret af Lucio Fulci. Han er mesteren bag gysere som Zombi 2, City of the Living Dead og mange andre.
Kathy er en ung pige på en katolsk pigeskole. Hun har en date med skolens hotte gymnastiklærer og får en make-over af sine klassekammerater. Desværre er det hele en grusom spøg med et tragisk udfald. Kathy ender i koma, men historien ender ikke der.
På mystisk ud-af-kroppen-manér forlader hun sin hospitalsseng og besætter Eva, en ny pige på skolen. Dernæst søger hun naturligvis sin hævn over dem alle. Men hun søger også stadig den kærlighed, hun aldrig oplevede, og det udløser visse overraskelser.
Fulci er inspireret af Brian de Palmas filmatisering af Stephen Kings Carrie, hvor en anden teenagepige udsættes for en ydmygende spøg, der involverer en date, et skolebal og en paranormal hævnakt. Men der er masser af forskelle i detaljerne.
Han springer hurtigt til ydmygelsen, hvor Kings fortælling er hele optakten. Her er hævnen forbeholdt den store finale. Den italiensk filmmager mikser sin inspiration med traditionelle opskrifter, hvor gysene og de blodige mord spredes ud over hele handlingen.
Effektfylde gys – og snegle
Da Kathy er i koma, er hendes metoder også mere alsidige. Selvom hun besætter Eva, lister hun ikke bare rundt og dolker sine ofre. Hendes evner rækker meget længere. Hun kan skabe illusioner og skræmme sine ofre til døde.
Derfor er filmen meget mere end bare en teenage-slasher-sag eller et paranormalt ragnarok. Der er god opfindsomhed i de effektfulde gys og visuelt lidt til en hver smag.
Den vækker også minder om Dario Argentos Suspiria. Dels foregår begge på pigeskoler, men begge filmmagere har også en tendens til at introducere mystik alene for mystikkens skyld. Dvs. små hændelser her og der, som ikke rigtigt fører til mere – eller passer ind.
Her har jeg tidligere været særligt kritisk overfor Suspiria, som du kan læse i min anmeldelse. Og jeg vil faktisk sige, at Ænigma er bedre. Den har en stærkere rød tråd, og der er mere mening med mystikken. Færre afstikkere.
Suspiria er til gengæld en langt flottere film, og isoleret set har den mange federe scener. Men historien tæller også, og her vinder Ænigma.
