Carrie er en gyser fra 1976 instrueret af Brian De Palma (Body Double, Den hemmelige kraft). Den er baseret på en roman af Stephen King; hans allerførste udgivelse fra 1974.
Sissy Spacek er 16-årige Carrie White, der bor alene med sin mor, som opdrager sin datter med lige dele korporlig afstraffelse og religiøst vanvid. Ikke overraskende er Carrie en forskræmt mus og desværre et oplagt mobbeoffer i skolen.
De Palma forstår virkelig at skabe kontraster i denne omgang. Filmen begynder med en nærmest idyllisk og sågar sensuel åbningssekvens med skolepiger i brusebad inkl. nærbilleder af Carrie selv, der sæber sig ind i slow motion til bløde, musikalske toner.
Hvis du har set filmen, ved du, at scenen tager en skarp drejning, jeg ikke vil afsløre her. De Palma må have forsøgt at gøre chokket så meget desto større for både hovedpersonen selv og sit publikum med det stemningsskifte.
Derfra fortsætter den som et ungdomsdrama med glimt af mystik. Det er egentlig ikke en typisk gyser, men Kings bud på en coming-of-age-fortælling. Først til sidst bryder uhyggen ud i mere end én forstand.
De Palma har bygget et solidt, lille værk. Dramaet er på højde med de bedste ungdomsfilm i den genre, og Kings gys giver filmen ekstra krydderi.
For de nostalgiske er der gensyn med Nancy Allen, kendt fra bl.a. RoboCop og Dressed to Kill, og selveste John Travolta.
