Civil War er et krigsdrama fra 2024 skrevet og instrueret af Alex Garland. Han er forfatteren bag The Beach, som blev filmatiseret af Danny Boyle. Senere har han skrevet og instrueret bl.a. Ex Machina og Annihilation.
Handlingen foregår i en nær fremtid under en ny borgerkrig i USA. Her følger vi fire pressefolk på vej mod Washington for at interviewe præsidenten, hvis dage ser ud til at være talte. Krigslykken er imod ham.
Lignende krigsfilm findes allerede. Full Metal Jacket er baseret på en selvbiografi af en krigskorrespondent under Vietnamkrigen. Krigshistorier fortalt gennem passive observatørers øjne er ikke nyt.
Men Civil War foregår i USA, hvor landsmænd bekæmper landsmænd. Den finder sted i byer, man kan genkende. Med berømte monumenter som baggrundskulisse og Det Hvide Hus som den store finalekampplads.
For en ikke-amerikaner er den mindre chokerende. Jeg kender kun USA fra film i forvejen. Landet har på sin vis aldrig været andet end en filmkulisse for mig. Men den burde skræmme livet af amerikanerne selv.
Garland skrev den i 2020, og selvom præsidenten ikke nødvendigvis er 1:1 Trump-agtig – vi ser faktisk meget lidt til ham – er den kraftigt inspireret af polariseringen og amerikanernes vilje til at slås mod “de andre” – altså deres egne landsmænd – over selv de mindste politiske uenigheder.
Smuk, men også grim og grufuld
Nogen vil desværre se den alene som anti-Trump-propaganda. Men den advarer begge sider. Den beskæftiger sig nemlig ikke med, hvorfor de slås, og hvem der vinder de mindre slag her og der. Den udpeger snarere det bizarre i, at de overhovedet slås.
Krig er kaos, og når du først er nået dertil, er der ingen vindere. Det har været budskabet i de mange store krigsfilm. Her følger Garland i giganternes fodspor. Hans film er tilsvarende anti-krigs-orienteret.
Den er velfortalt og spændende. Den har smukke, men også grimme og grufulde øjeblikke. Den viser mennesker fra de bedste og de værste sider. Den gør de gamle mestre og genreklassikere stor ære.
Kirsten Dunst er ikke bare Spider-Mans kæreste eller en purung vampyrpige for et årtusinde siden. Hun er fremragende, ægte og en naturlig skønhed med alle sine forfriskende alderstegn. Helt perfekt til rollen.
Jeg kunne skrive meget mere. Det er en tankevækkende og debatskabende film, men også en oplevelse fuld af fagets mange eksempler på godt håndværk. Man kunne fremhæve den ene detalje efter den anden.
Det er en af årets bedste film. En af de små perler, man skal huske at søge efter i denne flodbølge af sequels, remakes og andet fabriksslam. De findes stadig.
I skrivende stund kan du se den på Prime.
