Cry of a Prostitute

Cry of a Prostitute (originaltitel: Quelli che contano, hvilket betyder “Dem der betyder noget”) er en italiensk actionthriller fra 1974 instrueret af Andrea Bianchi. Han er manden bag bl.a. Burial Ground.

Henry Silva, bedst kendt som skurk i bl.a. Code of Silence og Above the Law, er lejemorderen Tony Aniante. Han vender tilbage til Sicilien efter mange år i USA og involveres i lokale stridigheder mellem rivaliserende familier.

Filmnørder vil hurtigt genkende opskriften. Den er anvendt mange gange før, ikke mindst i kultklassikeren Yojimbo. De italienske filmmagere krydrer plottet med ekstra detaljer og alternative vinkler, men visse scener er som tyvstjålet fra Akira Kurosawas originale værk.

Sexbomben Barbara Bouchet, hvis yppige kurver også kan beskues i Don’t Torture a Duckling, spiller den kvindelige hovedrolle. Hun er tidligere prostitueret og gift med en af mafiabosserne. Man kan med rette formode, at titlen refererer til hende. Det hævdes overraskende mange steder, at hun og Tony samarbejder. Den vil jeg skyde ned. Hvis du kalder det et samarbejde, skal du have synet og hovedet undersøgt.

Silva er en effektiv actionmand og overraskende muskuløs. Han skyder og slåsser sig ud af alle problemer med bravour. Det er ganske underholdende, brutalt og kompromisløst, som kun 70’erne og den italienske filmskat kan være det.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.