En fremmed uden navn (originaltitel: High Plains Drifter) er en western fra 1973 instrueret af Clint Eastwood. Hans anden film som instruktør. Den er skrevet af Ernest Tidyman, den Oscar-vindende forfatter bag bl.a. Shaft og The French Connection.
Eastwood napper hovedrollen selv. Den ligger lige til højrestøvlen, dog med den væsentlige forskel, at han er mere brutal og uforsonlig end normalt. Man er længe i tvivl om hans retskaffenhed og sande motiv. Er han overhovedet en helt?
Drivkraften er hævn. Han ankommer til en lille mineby med et desperat behov for beskyttelse imod tre banditter, der forventes at søge hævn, når de løslades efter endt afsoning. De vil gøre hvad som helst, og det udnytter han.
Det er en atypisk western. Dels mikser den genrer på en måde, jeg ikke vil afsløre her. Læs mere i et kommende afsnit – eller spring over. Jeg advarer inden. Men den bryder også med genrens daværende konventioner. Det siges, at John Wayne var rasende.
Mange gamle westerns romantiserer det vilde vesten. Nybyggernes vovemod. Landevindinger og fremskridt. Selv sejren over de primitive vilde. Det gør denne film ikke. Disse karakterer er meget menneskelige. Selviske opportunister, korrupte svinepelse og mordere. Så langt fra Guds børn, som man kan komme.
Advarsel! Spoilere i dette afsnit!
Det er en hævnfilm, og fortiden spøger bogstaveligt talt. Eastwood er en hævnende ånd, måske endda djævelen selv. Hele byen har gjort sig skyldige i den værst tænkelige forbrydelse. Han er deres bøddel. Som en western-udgave af The Crow.
Dette genremiks er en genistreg. Selvom filmens umiddelbare plot minder om mange andre genrefilm, er sandheden en anden. Det forvandler hele filmen til noget andet. En helt unik oplevelse. Som højnes af at være lavet af genrens mest berømte cowboy selv, og på et tidspunkt hvor den type genremiks endnu ikke var så almindelige.
Tidyman var allerede en normbryder med sine bidrag til såvel exploitation som den nye tids brutalrealisme i Hollywood. Det er ikke overraskende, at han gør det samme med en af de mest traditionsbundne genrer; den gode, gamle western. Men det er så fedt, så fedt, at han får Eastwood med på bølgen. Det gør hele forskellen.
