Night of the Living Dead er en zombiegyser fra 1990 instrueret af Tom Savini. Han er bedst kendt som effektmager på bl.a. Dawn of the Dead, Fredag den 13. og mange andre.
Mange vil genkende titlen. Det er nemlig et remake af George A. Romeros Night of the Living Dead fra 1968. Den gamle instruktør har selv produceret den nye film og valgt sin gode kollega til opgaven som instruktør.
Handlingen er næsten den samme. En ung kvinde besøger et gravsted med sin bror. Her overfaldes de af zombier, og hun formår at flygte til et nærliggende hus. Flere kommer til, og de forsøger at isolere sig.
Forskellene bor i detaljerne. Den er i farver. Der er mere action og tempo, flere og større effekter, især makeuppen kommer til sin ret i farver, og endelig er der nogle nye drejninger i udvalgte scener samt karakterudviklingen.
Håndværket har udviklet sig, og dette er Savinis mesterstykke. Selvom han har styret hele produktionen, har han utvivlsomt haft fingrene nede i sit eget fagområde. Den er virkelig flot og imponerende.
Fortjener mere kærlighed
Begge film handler i høj grad om den menneskelige natur. Dels repræsenterer den lille flok forskellige arketyper, som handler på hver sin måde i denne krise. Men finalen sætter også sit eget samfundskritiske aftryk.
I originalen var det kontroversielt at lade en sort mand tage ledelsen i flokken. Han spilles denne gang af selveste Tony Todd (Candyman). Men der er sket meget i verden siden 1968, og den kvindelige hovedrolle følger med tiden.
Bare rolig, ikke som det ses i nogle film i dag. Hun kan snarere sammenlignes med sin tids Sarah Connor (Terminator) og Ellen Ripley (Aliens). Hun vokser med udfordringen og finder sine egne ben at stå på.
Det overrasker mig, at den omtales så sjældent i filmgrupperne. Det er et remake på højde med originalen, synes jeg. Lige så god på sine egne præmisser. Men også en genreklassiker, der fortjener mere kærlighed.
