Den uendelige historie 2 (originaltitel: The NeverEnding Story II: The Next Chapter) er en tysk-produceret eventyrfilm fra 1990. Den er løst baseret på anden halvdel af Michael Endes roman fra 1979.
Den første film er fra 1984, og alle undtagen Thomas Hill, der spiller boghandleren, er byttet ud med nye skuespillere. Det irriterede mig, da jeg var barn, kan jeg huske. Jeg opdagede åbenbart ikke, at der var seks år imellem de to film.
Faktisk havde den tyske producer alle intentioner om at fortsætte med det samme i 1984. Men forfatteren var så muggen over filmen, at han sagsøgte dem. Det juridiske tovtrækkeri forsinkede alting.
Den nye Bastian spilles af Jonathan Brandis, kendt fra miniserien IT. Han vender tilbage til Fantasia for at hjælpe dem i kampen mod Tomheden. Mere eller mindre samme problem som i forgængeren, men ulven er byttet ud med en ond dronning.
Manglende kvalitet alle vegne
Handlingen henter inspiration i bogen, men plottet er væsentligt forskelligt. Det har næppe mildnet Ende. Hvis man ikke kender den, er det ikke et problem.
Den minder en smule om Tilbage til Oz, efterfølgeren til Troldmanden fra Oz. Den onde dronnings rolle, motiv og metode minder om Snedronnigen, men også Heksen, løven og garderobeskabet samt Det gyldne kompas. Her er flere fællestræk.
Men det største problem er ikke den manglende originalitet. Faktisk er den overordnede fortælling et udmærket eventyr for børn og barnlige sjæle.
Djævelen bor i detaljen. Det lave budget og de billige løsninger. Den manglende kvalitet alle vegne. En fortælling, hvor handlingen har for travlt med at komme videre. Den har byggeklodserne til karakterudvikling, men efterlader for mange på gulvet.
Jeg hyggede mig, fordi jeg husker den, elsker originalen og genren. Der er gode scener her og der. Men meget trækker ned. Jeg ender lige over middel.
