Skønne, velartikulerede Tim Curry i en af sine yndlingsroller.
Oscar er gangsterkomedie fra 1991 instrueret af John Landis. Han er manden bag mange store komedier såsom Bossen og bumsen, Three Amigos og Coming to America. Denne gang tumler han med et remake af en fransk komedie fra 1967 med Louis de Funes i hovedrollen.
Sylvester Stallone er gangsterbossen Angelo “Snaps” Provolone. Han lover sin døende far at droppe det lovløse gangsterliv. Det er nemt, når man allerede har lavet penge. Han skal bare investere i en bank og indtage sin plads i bestyrelsen. Men dagen forvikles af giftelystne døtre, tyvagtige bogholdere, sirlige talepædagoger, skydegale håndlangere, illoyale hushjælpere, lovens lange arme og sorte tasker ad libitum.
De to film er baseret på et ældre teaterstykke. Jeg tror faktisk, jeg har set den ældre film som barn. Jeg så mange film med den franske komiker og elskede især Undskyld vi flygter. Især én scene i Landis’ remake vækker hukommelsen. Men jeg mindes, at de Funes farede rundt i hele byen. Der var biljagter og alt muligt.
Landis holder sig til det store, overdådige hus, hvor Provolone residerer. Her farer karakterne ud og ind, som var de skuespillere på en teaterscene. Det er meget tydeligt, at filmen har denne baggrund. De laver sjældent komedier sådan, men der findes flere gode eksempler. Jeg mindes Noises Off med Christopher Reeve og Michael Caine.
Brudens gangsterfar
Det er old school Hollywood, og når det fungerer, er det skønt at følge. Jeg elsker den type komedier. Det er en blanding af slapstick, situationskomik og vittige replikker, men på sin egen måde. Det er fjollet og lystigt, og på sin vis overdrevet og overspillet. Men aldrig plat eller dumt.
Filmen floppede stort. Måske fordi den er så atypisk i disse moderne tider. Men det er heller ikke en film til det publikum, der foretrækker at se Stallone skyde og tæve sig ud af vanskelighederne. Den blev nomineret til tre Golden Raspberry Awards; Stallone, Landis og debutanten Marisa Tomei. Sjovt nok var det denne film, der gav hende rollen i Min fætter Vinny.
Men jeg mindes at have moret mig allerede dengang. Jeg kunne sagtens se det sjove i Stallone på slap line som en slags brudens gangsterfar. Og den er ikke blevet ringere siden. Der er masser af skønne karakterer og herlige forviklinger. Rollelisten er stjernespækket. De strømmer til denne type komedie. Jeg vil tro, de elsker det. Det gør jeg også.
Hvil i fred, Pennywise
Temaet denne aften var en hyldest til to folkekære stjerner, vi mistede for nylig. Tim Curry, bedre kendt som klovnen Pennywise i IT. Eller dr. Frank-N-Furter i The Rocky Horror Picture Show. Elsket i utallige andre roller også.
Og Dolly Parton. Guddommeligt velsignede Dolly Parton med det kæmpestore sangtalent. Hun lavede masser af god musik og flere herlige komedier.
En svær kombination indtil jeg huskede, at Stallone på en måde binder dem sammen. Han spiller nemlig sammen med Dolly i Rhinestone. Og i Oscar er Tim Curry den sirlige talepædagog. En lidt mindre rolle end jeg huskede. Men ikke desto mindre et skønt gensyn og et godt eksempel på hans alsidighed. Her er ingen uhygge, men masser af god komik. Måske kan man kalde den en åndelig efterfølger til Clue.
