Phenomena

Phenomena – udgivet i USA under titlen Creepers i en kraftigt censureret og 33 minutter kortere version – er en italiensk gyser fra 1985 instrueret af Dario Argento, som er en af genrens gamle mestre og manden bag film som Suspiria, The Church og Deep Red.

Handlingen følger 13-årige Jennifer Connelly (Labyrinten) i en af sine allerførste roller som en amerikansk teenagepige på en kostskole i Schweiz, der er søvngænger og under en natlig udflugt bliver vidne til et brutalt mord på en af de andre piger på skolen.

Da hun flygter ud i skoven, møder hun en chimpanse, som tager hende med til et nærliggende forskningsinstitut, hvor en retsmedicinsk entomolog spillet af Donald Pleasance, bedre kendt som dr. Loomis i Halloween-filmene samt naturligvis Bond-skurken Blofeld og præsidenten i Flugtaktion New York, og hans profession er et særdeles heldigt sammentræf, da hun også er ved at udvikle en telepatisk evne til at kommunikere med insekter, og han muligvis kan give nogle svar.

Donald Pleasence som professor John McGregor.

Det er ikke en god film, men den er underholdende. Der er masser af kiksede og ufrivilligt morsomme replikker og scener, dårligt skuespil og en historie, som stritter i alle retninger og blander søvngængeri, overnaturlige kræfter og seriemord i en klumpet pærevælling.

Der er nogle højdepunkter, for eksempel mord- og søvngænger-scenen akkompaneret af Iron Maiden og komponisten Claudio Simonettis eget band Goblin. Hele soundtracket er dyppet i synthesizere og heavy metal, og det er fedt.

Produktionsniveauet er højt, og hvis ikke historien og arbejdet foran kameraet trak ned, ville jeg nok have været mere gavmild. Men jeg var underholdt, trods alt.

Nøgleord: , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *