Robin Hood: Men in Tights

Robin Hood: Men in Tights, også kendt på dansk som Robin Hood: Helte i underhylere, er Mel Brooks’ bud på legenden om den lovløse bueskytte og hans muntre mænd, der stjal fra de rige og gav til de fattige – og bekæmpede den onde prins John og sheriffen af Nothingham – og scorede den smukke Lady Marion, naturligvis.

Historien er fortalt igen og igen, og der er ikke mange overraskelser i det velkendte plot. Det er en parodi på især to Robin Hood-film, klassikeren med Errol Flynn fra 1938 og det dengang spritnye remake med Kevin Costner. Næsten alle scener er som taget direkte ud af den ene eller den anden film, men den gode hr. Brooks har naturligvis givet dem alle et gakket make-over.

Det er en filmparodi efter alle genrens opskrifter, og hver eneste karakter og klassiske scene – f.eks. kampen om at passere broen mellem Robin og Lille John – har fået en vridetur i Brooks’ snørklede hjerne. Nogle af de mange, mange gags er Brooks-klassikere, og man griner ikke nær så højt, som man gjorde i hans tidligere film. Men der er også mange nye guldkorn.

Samlet set er det ikke en af Brooks’ bedste. Hans storhedstid lå bag ham, da han lavede den. Men det er en munter film med masser af god energi, og der er rigeligt med vittige og ualmindeligt morsomme øjeblikke til at trække den hele vejen hjem.

I skrivende stund kan du se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.