Sidste udkald

Sidste udkald (Total Recall) er en science fiction-thriller instrueret af Paul Verhoeven (RoboCop, Iskoldt begær). Den er løst baseret på en novelle af Philip K. Dick, hvis værker også er kildemateriale til film som Blade Runner, Minority Report og mange, mange andre.

Arnold Schwarzenegger er Douglas Quaid, en helt almindelig, omend ualmindeligt muskuløs byggearbejder på Jorden. Han er gift med Lori (Sharon Stone), men hun udfylder ikke alle hans behov for spænding – selvom hun forsøger – og han drømmer om at rejse til Mars. En dag besøger han Rekall, der tilbyder falske minder om eksotiske oplevelser, og så går det galt. Pludselig må han flygte og kæmpe for sit liv, for intet er, som det ser ud. Og svarene findes på Mars.

Det er en actionbasker efter alle genrens regler. Men det er også en imponerende science fiction-film. Selvom den er 30 år gammel, er den utroligt flot. Samtidig er det en velskrevet og yderst opfindsom thriller. Dicks novelle leverer en god bund, og manuskriptet er forfattet af makkerparret bag bl.a. Alien. Den er rigtigt godt skruet sammen.

Advarsel! Spoilere i dette afsnit!

Når man for eksempel ved, at Lori i virkeligheden er plantet for at holde styr på Arnold, ser man hendes opførsel i begyndelsen på en helt ny måde. Man bemærker nu, hvordan hun forsøger at manipulere ham og styre ham væk fra alt, der handler om Mars. Det har de naturligvis udtænkt sådan, men det er gjort så snedigt, at hun narrer både os og Arnold, hvis man ikke ved det.

I det hele taget er den fuld af små, fikse detaljer, man ikke bed mærke i første gang. De komplimenterer plottet og handlingen på fornem vis. Jeg havde ikke glemt, at den er god. Men jeg havde åbenbart glemt, hvor god den faktisk er. For jeg er møj imponeret, og jeg ville have mere en svært ved at udvælge Arnolds bedste film i dette sekund.

Han har aldrig været en stor skuespiller, og han ved det. Men han er sgu overbevisende i denne næsten Hitchcock’ske fremtidsfilm om en mand på flugt, der ikke aner, hvad der foregår.

Den har det hele, og den er en klassiker i alle tre genrer. Den vandt en Oscar for de visuelle effekter, og den forførte anmeldere som bl.a. Roger Ebert med sit velskrevne plot. Jeg elskede den som barn, og jeg elsker den endnu højere nu, hvor jeg også sætter højere pris på alt det andet, den også kan.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.