Stargirl

Stargirl er en superhelte-teenage-dramaserie baseret på DC Comics’ tegneseriefigur, Star-Spangled Kid, senere Stargirl, skabt af Geoff Johns og Lee Moder i 1999. Hun er en ny version af den oprindelige Star-Spangled Kid a.k.a. Skyman skabt i 1941 af Jerry Siegel, den ene af de to Superman-skabere, og Hal Sherman. Han var en del af en ny bølge af superhelte skabt i forbindelse med 2. verdenskrig, og lige som Captain America og Wonder Woman var han også et omvandrende amerikansk flag. Han havde endda et sidekick ved navn Stripesy, så referencen til Stars and Stripes, det amerikanske flag, blev endnu mere tydelig.

I den nye serie er Luke Wilson Pat Dugan a.k.a. Stripesy, og Starman er død i kamp mod superskurkegruppen Injustice Society of America. Arvtageren Stargirl er Pats steddatter, og da hun opdager hans hemmelighed, driller hun ham naturligvis med navnet Stripesy. Han forsøger at sige, at det var en anden tid, og det var det ganske rigtigt i 1941, men ikke for 10 år siden. Stripesy lød også dumt i 2010.

Nå, men Stargirl a.k.a. Cortney Whitmore er en 15-årig gymnastikpige, og hun bliver superhelt, da det viser sig, at hun kan svinge den kosmiske stav, der tilhørte Starman, og fordi hun uheldigvis bliver opdaget af den slumrende superskurkegruppe, der vil have fingre i staven. Hun har således intet valg – og hun synes egentlig også, at det er lidt sejt.

Måske vil du tænke, er det realistisk med en 15-årig superhelt? Til det må svaret være, at nøgleordet er superhelt. Det er i forvejen en ret fantasifuld genre. Desuden var Spider-Man en 15-årig superhelt i begyndelsen. Jamen, hun er en pige, vil nogen måske sige. Ja, det var vampyrjægeren Buffy også, og den serie var møgpopulær i 90’erne.

Stargirl spilles af Brec Bassinger – og hun er ikke i familie med Kim Basinger.

Tonen, humoren og dramaet er alt sammen godhjertet familieunderholdning tilpasset et yngre publikum, og jeg burde være for gammel til den slags, men den minder mig om min egen barndom og simplere tiders superheltefilm som især Superman-filmene med Christopher Reeve. Man kan naturligvis også sammenligne den med Shazam!, og så er der endda et strejf af Drengen og jernkæmpen i form af Stripesy 2.0 a.k.a. S.T.R.I.P.E., en kamprobot bygget af Pat ud af gamle biler. Det er med andre ord en fin, lille superhelteserie med hjertet på rette sted, og den har fanget ånden fra sine inspirationskilder.

Foreløbig er den også forfriskende udramatisk ift. DC-serierne i Arrowverset. Selvom den har superhelte, der stadig går i high school, er der på en måde mere teenage-drama i de andre. Stargirl ligger i hvert fald ikke og sukker over drengene, og ingen klynker over andres superheltehemmeligheder. Jeg er faktisk ret godt begejstret, selvom jeg gerne indrømmer, at den kan være en anelse nuttet i kanterne.

Den har også en ret spændende mytologi, og selvom mange af figurerne er som billigere kopier af mere kendte helte og skurke, er det en forfriskende dukkert ned i et mindre kendt hjørne af DC-universet.

Jeg har nu set de første 10 afsnit ud af 13, og jeg er rigtig godt tilfreds.

Du kan se den på HBO.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *