Stargirl er en superhelte-teenage-dramaserie baseret på DC Comics’ tegneseriekarakter, Star-Spangled Kid aka. Stargirl, skabt af Geoff Johns og Lee Moder i 1999. Hun er en ny version af den oprindelige Star-Spangled Kid aka. Skyman skabt i 1941 af Jerry Siegel og Hal Sherman.
Han var en del af en ny bølge af superhelte skabt i forbindelse med 2. verdenskrig, og lige som Captain America og Wonder Woman var han også et omvandrende amerikansk flag. Han havde endda et sidekick ved navn Stripesy, så referencen til Stars and Stripes ikke var til at overse.
15-årig gymnastikpige
I den nye serie er Luke Wilson Pat Dugan aka. Stripesy, og Starman er død i kamp mod superskurkegruppen Injustice Society of America. Arvtageren Stargirl er Pats steddatter, Cortney Whitmore, en 15-årig gymnastikpige. Hun bliver superhelt, da det viser sig, hun kan svinge den kosmiske stav, der tilhørte Starman, og fordi hun uheldigvis bliver opdaget af den slumrende superskurkegruppe, der vil have fingre i staven. Hun har således intet valg – og hun synes egentlig også, det er lidt sejt.
Måske tænker du, er det realistisk med en 15-årig superhelt? Til det må svaret være, at nøgleordet er superhelt. Det er i forvejen en ret fantasifuld genre. Desuden var Spider-Man en 15-årig superhelt i begyndelsen. Jamen, hun er en pige, vil nogen måske svare. Ja, det var teenage-vampyrjægeren Buffy også, og den serie var møgpopulær i 90’erne.
Stargirl spilles af Brec Bassinger. Hun er ikke i familie med Kim Basinger.
Tonen, humoren og dramaet er alt sammen godhjertet familieunderholdning tilpasset et yngre publikum, og jeg burde være for gammel til den slags, men den minder mig om min egen barndom og simplere tiders superheltefilm som især Superman-filmene med Christopher Reeve.
Man kan naturligvis også sammenligne den med Shazam!, og så er der endda et strejf af Drengen og Jern-kæmpen i form af Stripesy 2.0 a.k.a. S.T.R.I.P.E., en kamprobot Pat bygger ud af gamle biler. Det er med andre ord en fin, lille superhelteserie med hjertet på rette sted, og den har fanget ånden fra sine inspirationskilder.
Forfriskende udramatisk
Foreløbig er den også forfriskende udramatisk ift. DC-serierne i Arrowverset. Selvom den har superhelte, der stadig går i high school, er der på en måde mere teenage-drama i de andre serier. Stargirl ligger i hvert fald ikke og sukker over drengene, og ingen klynker over andres superheltehemmeligheder. Jeg er faktisk ret begejstret, selvom jeg gerne indrømmer, den kan være en anelse nuttet i kanterne.
Den har også en spændende mytologi, og selvom mange af karaktererne er som billigere kopier af mere kendte helte og skurke, er det en opkvikkende dukkert ned i et mindre kendt hjørne af DC-universet.
Du kan se den på Max.
