Supergirl

Midt i denne uhyggelige oktobermåned trængte jeg til en lille pause, og der er næppe noget mindre uhyggeligt end den nuttede og nørdede superheltinde, Supergirl.

Kort fortalt er hun Supermans ældre kusine, der voksede op på Krypton og endda skiftede ble på verdens største superhelt, da han var spæd. Hun blev sendt afsted til jorden for at passe på ham, men hendes raket røg på afveje, og da hun endelig nåede frem, var han allerede en voksen mand og verdensberømt som Superman, mens hun stadig var en 12-årig pige.

Han overlod hende til en adoptivfamilie, og hun havde ingen store superhelteplaner selv, da hun følte, at hun aldrig ville kunne matche ham, men da hendes søster en dag kom i fare, kastede hun sig alligevel ud i en heltegerning, og så fik hun smag for det og sprang ud som Supergirl – og resten er et superhelteeventyr efter alle genrens uskrevne regler.

Er det en tøseserie? Både og. Hun er en ung kvinde, og hun lever en ung kvindes hverdagsliv som Kara Danvers, hendes hemmelige identitet. Hun gør mange ting på sin egen måde, og hun kæmper med nogle ting, som en ung Superman ikke ville gøre. Men samlet set er der lige så meget drama i de andre TV-serier, Arrow og Flash – og nogen gange lidt for meget, synes jeg – så den er ikke så forskellig fra dem, som man kunne tro. Der er selvfølgelig mere søsterdrama og en kvindes vinkel på kærlighedslivet som superhelt i Supergirl, men ellers er den meget lig de to andre.

Der er også masser af superhelteaction og nye versioner af velkendte superskurke fra tegneserierne. Nogle dukker op i kvindelige udgaver, og det vil sikkert krænke nogle fans, men jeg synes, at ændringer og nye vinkler kan være spændende, og det er trods alt et alternativt univers.

Lige som Smallville er Supergirl også fuld af velkendte ansigter fra superheltegenren. Karas adoptivforældre spilles af Helen Slater (tidl. Supergirl) og Dean Cain (tidl. Superman). Lynda Carter (tidl. Wonder Woman) er præsident Olivia Marsdin. Laura Vandervoort (tidl. Supergirl) er Indigo, en videreudvikling af figuren Brainiac. Erica Durance (tidl. Lois Lane) er Alura Zor-El, Karas biologiske mor. Teri Hatcher (tidl. Lois Lane) er Rhea, dronning af Daxam, en naboplanet til Krypton, og mor til Mon-El. Og sådan kunne man blive ved. Det er billige point, men jeg elsker at gense dem.

Der er ingen af Arrowversets (som det hedder i folkemunde) TV-serier, der når op på det høje niveau i Daredevil og The Punisher på Netflix. Men det er stadig fin underholdning, og på dage, hvor jeg ikke orker at fordybe mig i noget tungere, er det rart at have en nemt fordøjelig superhelteserie at gnaske i. Til det formål er Supergirl en fin, lille snack.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *