The Boys er på en tegneserie skabt af Garth Ennis. Han er også manden bag Preacher. Han har desuden arbejdet på bl.a. Judge Dredd og Punisher – altså tegneserierne. Han foretrækker mere jordbundne karakterer.
Han har udtalt, at han betragter de fleste superheltehistorier som meningsløse. Han er fan af bl.a. Alan Moore, hvis mest berømte historier handler mindre om det spektakulære ved superhelte og deres overmenneskelige evner, men i stedet om det menneskelige og psykologiske aspekt, der ulmer under overfladen.
Det er præcis den type superheltehistorie, Ennis har skabt med The Boys. Men i hans version af en jordbunden verden er superhelte ikke frygtet eller lovløse, som vi har set i andre eksempler – i stedet er de berømtheder og filmstjerner, hyldet og elsket af en befolkning, der ikke kan få nok af dem.
Retfærdighed – eller hævn
Handlingen følger primært Hughie (Jack Quaid), der er en helt almindelig fyr, som mister sin kæreste i en superhelteulykke. Han bliver tilbudt en sum penge af den magtfulde virksomhed, Vought, der varetager og markedsfører al superhelteaktivitet og har travlt med at lægge låg på historien. Men han afviser, og kort efter møder han Billy Butcher (Karl Urban), der tilbyder at hjælpe ham med at få retfærdighed … eller hævn.
Queen Maeve og Homelander modtager folkets hyldest.
Der er masser af sort humor, men også alvor og dramatik. Heltene er alle ret tydelige parodier på superhelte fra især DC og Marvel. På det punkt ligner den The Tick eller Mystery Men. Men den er væsentligt mere dyster og brutal. Som en Frank Miller- eller Alan Moore-historie gange 100.
Magt og berømmelse korrumperer, siger man. Det er et væsentligt tema i The Boys. Det er Hollywood med superhelte. Bagsiden af medaljen. Råddenskaben bag den smukke facade.
Jeg er stødt på superheltefans, der ikke kan rumme en serie som denne. For dem skal superhelte være ubetinget supergode. Men jeg synes, den er fed. Det er en spændende, alternativ vinkel. Den er både velfortalt og velproduceret. Jeg vil måske endda smække den op i en top 3 over yndlingssuperhelteserier.
3. sæson
Jensen Ackles som Soldier Boy.
Tredje sæson er superfed. De har ikke ændret opskriften, men skruet op for alting. Der er masser af syret, sort humor – også i den lumre ende af skalaen.
Handlingen udvikler sig. Fronterne ændrer sig, nye alliancer opstår og gamle alliancer knirker. Homelander bliver værre og værre. Som en rigtig skurk skal.
Der er spændende, nye karakterer, især Soldier Boy spillet af Jensen Ackles fra Supernatural. Han er den velkendte blanding af sej superhelt og stort røvhul, som The Boys efterhånden har taget patent på.
Jeg vil ikke afsløre alle detaljerne. Der er mange spændende drejninger og nogle rigtigt fede kampe inkl. en stor finale. Glæd dig.
4. og 5. sæson
Jeg så tredje sæson i 2022, da den lige var landet på Prime. Det er fire år siden, og The Boys er blevet to sæsoner rigere. Femte og sidste sæson havde premiere i maj. Det er tid til at rydde op og lukke ned.
Jeg har set dem i ét hug i løbet af de sidste par uger. Selvom forrige sæson er to år gammel, er den ny hos mig. Jeg var mæt efter tredje sæsons finalebrag. Måske følte jeg endda, at de burde have endt den der.
Niveauet er ikke faldet. Jeg blev lynhurtigt opslugt igen. Opskriften holder stadig, ikke mindst fordi parallellen til den virkelige verden er skræmmende autentisk.
Advarsel! Spoilere i dette afsnit!
Da Homelander beslutter at ophøje sig selv til Gud, er det nærmest profetisk. De filmede dette i 2024 og 2025. Her i 2026 har Trump lagt sig ud med paven, og sørme om ikke vicepræsidenten i blind loyalitet har hævdet, at den orange spærreballon ved mere om teologi end det katolske overhoved.
Man siger, at virkeligheden overgår fantasien. Det har på en måde aldrig været mere sandt. Folkene bag The Boys kæmper hårdt for at hænge på. Det utrolige er, at de alligevel er ved at tabe den kamp.
Nye superkvinder på skurkeholdet; Sister Sage og Firecracker.
Det er forrygende underholdning med superheltevinklen som et ekstra krydderi. I hvert fald ét af dem. Når de ikke slås, er der stadig kulsort humor, brutale lemlæstelser og liderlighed i lårtykke stråler.
Samtidig er der godt drama, spænding, politiske rænkespil og manipulation med masser af debatskabende tankegods og karakterudvikling. En god, samlet pakke.
Man kan altid diskutere kreative valg. Man kan også argumentere for, at finalen i tredje sæson var et større superheltebrag. At de spillede den hånd for tidligt. Men den ender meget tilfredsstillende alliegevel.
Du kan se den på Prime.
