Mark Hamill som dødbringende overdommer.
The Long Walk er et drama fra 2025 instrueret af Francis Lawrence. Han er manden bag Constantine, I Am Legend, Red Sparrow og alle The Hunger Games-filmene undtagen den første. Hvis man hader nogle af de film, må man prøve at lægge det bag sig og give denne her en chance alligevel.
Den er baseret på en roman af Stephen King. Han skrev den i 1979 under pseudonymet Richard Bachman. Senere blev det afsløret, at han var den sande forfatter bag i alt syv romaner krediteret dette forfatterskab, hvoraf de sidste to udkom efter afsløringen. Den mest berømte udgivelse er The Running Man, som Hollywood filmatiserede med Arnold Schwarenegger i 1987.
Thinner er også filmatiseret, men indtil i dag vidste jeg ikke, at den oprindeligt var udgivet som en bog af Bachman. Selvom jeg voksede op som stor King-fan, nåede jeg kun at læse to af Bachman-bøgerne. The Running Man og The Long Walk.
Jeg husker The Long Walk som den bedste af de to bøger. Foreløbig gælder det også de to filmatiseringer, jeg har set. Jeg elsker Arnold, men hans udgave er en oppumpet actionbasker. Bøgerne rummer langt mere. Den nye filmatisering af The Running Man, som skulle være mere tro imod bogen, kan vende op og ned på tingene. Men her og nu er dette den bedste filmatisering.
Den foregår i en alternativ virkelighed. Dystopisk, men ikke sat i fremtiden. USA er forvandlet til en diktaturstat, hvor systemkritik er strengt forbudt. Befolkningen holdes i kort snor. For at give dem illusionen om bedre muligheder, afholder nationen en slags overlevelseskamp, hvor vinderen beriges og berømmes. Taberne elimineres end efter en med en. Ikke ved hjemsendelse, men ekspedition til de evige græsmarker.
Liv og død i konkurrenceform
Som du kan høre, leger King med samme koncept og temaer som i The Running Man. Det handler om liv og død i konkurrenceform. En slags moderne gladiatorkampe i en forrået virkelighed, hvor magt korrumperer og befolkningen mere eller mindre hjernevaskes til at acceptere den smule, at de får.
Forskellen ligger i alle detaljerne. Titlen angiver bogstaveligt talt konkurrenceformen. Her er tale om en lang vandring. En flok unge mænd vandrer til én er tilbage. Udmattelse sorterer dem fra. Reglerne er særligt skrappe. End ikke en tissepause tillades.
Du kan derfor forvente en film, som hovedsageligt er én lang gatur. Der er enkelte flashbacks, men de er få. Den er drevet af dialogen mellem deltagerne, personskildringen og udviklingen i deres indbyrdes forhold, som svinger mellem rivalisering og sammenhold.
Der er tilføjet barske løjer og action i elimineringerne, men man skal ikke forvente en actionthriller a la førnævnte The Hunger Games, selvom de tematiske ligheder står i kø. Det er et drama, der bedre kan sammenlignes med The Shawshank Redemption eller Stand by Me.
Instruktøren fortjener stor ros. Han har tilføjet nye facetter til sit håndværk i stedet for at gøre det, at han har gjort så mange, mange gange før i young adult-genrens tematiske tvillingeserie. Selvom han er mr. Hunger Games, er dette ikke en film som dem. Det er en King-film.
