Titans

Titans er en superhelteserie på Netflix baseret på DC Comics’ superheltegruppe Teen Titans, der – som navnet antyder – bestod af forlagets unge superhelte og tidligere sidekicks; Batmans første Robin (Dick Grayson), Kid Flash, Aqualad og Wonder Girl m.fl.

Gruppen blev introduceret i 1964 og fik sin egen tegneserie, der startede og stoppede og startede og stoppede igen i løbet af 60’erne og 70’erne. I 1980 rebootede forlaget de unge superhelte under titlen The New Teen Titans, og den version introducerede Starfire, Raven og Cyborg samt historien og skurken, der har inspireret den nye TV-serie.

Selvom gruppen bestod af yngre superhelte, var målgruppen sjovt nok de lidt ældre læsere, teenagere og unge voksne, og nogle historier i 70’erne handlede om raceuroligheder, Vietnam-krigen og fredsaktivisme.

TV-serien er skabt af Akiva Goldsman, Geoff Johns og Greg Berlanti, der alle har masser af forfatter- og producererfaringer med superhelte på både det store lærred og TV-skærmen. Johns er tegneserieforfatter og tidligere Chief Creative Officer hos DC Entertainment, og så er han den nye leder (siden 2016) af DC’s filmunivers. Berlanti er en af serieskaberne på DC’s TV-univers, hvor han har været forfatter og producer på alle serierne, og han har arbejdet sammen med Johns på Arrow og The Flash.

Men trods de mange kreative overlap, er Titans ikke en del af det såkaldte Arrowverse, og det er også med særdeles god grund, at de tre serieskabere har valgt at smide “Teen” ud af titlen, for TV-serien er dyster, blodig, voldelig og “voksen,” og selvom den udadtil kan ligne (endnu) en typisk superhelteserie, er den noget ganske andet – og helt sin egen – og en kæmpemæssig positiv overraskelse.

Det er et stort plus, at den ikke er en del af Arrowverse, for det giver dem masser af frihed til at lege med materialet, og jeg kan godt afsløre, at den også er mere utro end tro mod tegneserierne. Det giver grobund til en fortælling, som du slet ikke kender og har mere end svært ved at regne ud, med masser af velfortalt spænding og drama – og forrygende action – og overraskende drejninger og spændende nye vinkler på den ellers så velkende tegneseriemytologi.

Der er flere hovedpersoner, og første sæson er gruppens oprindelseshistorie, men Dick Grayson er en bærende figur, og hans fortælling er særligt interessant, for han har i den grad været en overset figur i de mange, mange filmatiseringer med hans kriminalitetsbekæmpende arbejdsgiver, Batman. Du får et alternativt indblik i Batman-mytologien gennem hans øjne, og selvom hans verden er en af de mest filmatiserede tegneserieuniverser, er det som et frisk pust at kigge ind i den fra et helt andet sted.

Det er en oprindelseshistorie og en superhelterejse, der dekonstruerer forestillingen og myten om superheltene og menneskeliggør personerne bag maskerne. Selvom der er masser af superhelteaction, er der også en kærkommen autenticitet i fortællingen om disse famlende, fejlbehæftede individer, der blot forsøger at gøre det bedste, de kan.

Der er selvfølgelig andre superheltefilm og TV-serier, der har forsøgt noget lignende, ikke mindst Christopher Nolans Batman-trilogi, men Nolans metode indebar, at han også sugede alt det overnaturlige ud af sin version af et superhelteunivers, og Titans formår at beholde det, omfavne det og endda give det et horror-tvist. Serien finder en perfekt balance mellem det fantastiske og det autentiske, og selvom jeg kunne sammenligne den med for eksempel Zack Snyders Watchmen (den visuelle stil og den rå realisme) og de første X-Men-film (visse plotelementer), er den samlede pakke stadig en unik, fabelagtig og aldeles binge-værdig oplevelse, som stryger helt til tops blandt mine superhelteseriefavoritter.

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *