Universal Soldier: The Return er en science fiction-actionthriller fra 1999 instrueret af stuntmanden Mic Rodgers. Det er hans første og eneste instruktørjob. Fra 1984 til 1997 var han Mel Gibsons stuntdouble.
Det er faktisk den fjerde film i serien. Da Carolco gik konkurs, blev rettighederne solgt til Skyvision. De forsøgte at skabe en TV-serie til Showtime med en tidligere amerikansk fodboldspiller i hovedrollen. Det eventyr endte i stedet som to billige efterfølgere på videomarkedet.
Efter lidt juridisk håndgemæng havnede rettighederne hos TriStar, som besluttede at hente Jean-Claude Van Damme tilbage og atter satse på det store lærred.
Handlingen ignorerer de to forgængere. I stedet er der gået en masse år. Luc Deveraux (Van Damme) er blevet far til en 13-årig pige. Han arbejder også som konsulent for militæret, der fortsat udvikler ustoppelige supersoldater.
Det er næsten som Jurassic Park med wrestlere i krighumør. De kloge hoveder udvikler større og stærkere enheder, men tænker ikke meget over, hvad der kan gå galt. De udvælger naturligvis de mest rådne kar og ignorerer adskillige røde flag.
Gode, gamle actionbøffer
Den er billig. Ikke kun pga. budgettet. F.eks. er der en CGI a la Hal i Rumrejsen år 2001. Men i stedet for en lille, rød lampe med en følelseskold robotstemme får vi en stor humørbold, der skifter farve og giver en digital fuckfinger til sine skabere.
Det er science fiction a la Double Dragon og Johnny Mnemonic. Useriøs og tegnefilmsagtig med det forkerte strejf af 90’ernes modeluner. Den er milevidt fra Roland Emmerichs fede original.
Måske er den satirisk. Lige som Predator, RoboCop og Starship Troopers. Den forsøger nærmest at ramme alle klichéerne. Van Damme skændes lystigt med sin nye dameven, før de knytter bånd, mens hun klæder om på bagsædet. Og så besøger de en stripklub. Jo tak, men også wtf?!
Den første film havde også humør i udvalgte scener. Men dette er som at sammenligne Terminator 2 og Terminator 3. Hvis Universal Soldier er barren, er det lidt af et drop.
Men man kan også bare se den som en dum actionfilm. De gode, gamle actionbøffer er altid hyggeligt selskab. Det er fedt, når de får en rolle i noget ekstra godt. Men det er altid underholdende, når de slår sig løs.
