Wild Wild West er en steampunk-western fra 1999 instrueret af Barry Sonnenfeld (Men in Black mfl.). Den er løst baseret på en TV-serie fra 1965 om to Secret Service-agenter i det vilde vesten. Da western-serier mistede terræn til spionserier, besluttede skaberen, Michael Garrison, at mikse de to genrer. Det virkede, og den kørte i fire sæsoner.
Will Smith er kaptajn Jim West, og Kevin Kline er U.S. Marshall Artemus Gordon. Førstnævnte er en frembrusende actionmand, og sidstnævnte foretrækker en god plan, det rigtige udstyr og gerne en snedig forklædning.
De er et umage par, og de arbejder bedst alene. Men præsident Grant insisterer på, at de samarbejder, da en række dygtige videnskabsfolk forsvinder, og et større komplot er under opsejling.
Udskældt storfilm
Det er en udskældt storfilm. Et stort budget og store stjerner kunne ikke forhindre, den storfloppede og høstede store skideballer fra anmelderne. Roger Ebert ramte hovedet på sømmet med udtrykket: “comedy dead zone.”
Det er en stor effektfilm, og de er imponerende flotte. Faktisk bedre end effekterne i George Lucas’ prequel-trilogi, hvorfra jeg netop har genset Star Wars: Attack of the Clones. Måske hjælper steampunkens rå og rustne stil. Effekterne i Lucas’ film fra samme periode er polerede og computerspilsagtige.
Men effekterne er det mest positive, man kan sige om Wild Wild West. Humoren er ganske rigtigt en dødssejler. Den er bare plat og dum, ofte lummer og alt for sjældent sjov.
Steampunk i det vilde vesten er et spændende koncept, og plottet er udmærket til den type film. Aktørerne har bevist sit værd i mange andre film. Fingeren peger derfor på manuskriptet. Føj!
Okay, okay. Jeg fik et hyggeligt gensyn ud af filmen. Den er ikke så ringe, som jeg huskede. Den skuffer bare. Selvom der er action og flotte effekter, er det ikke nok.
