Ant-Man

Ant-Man er på mange måder Marvels Aquaman. De er naturligvis vidt forskellige, men begge kan af onde tunger beskrives som superhelten, der taler med et fesent dyr. Om det er fisk eller myrer er i princippet ligegyldigt. Det lyder bare ikke som en fed evne, og derfor har begge helte kæmpet med at overbevise verdens biografgængere om, at de også er spændende og seje superhelte.

DC er gået all-in på en badass-strategi med castingen af muskelbundtet Jason Momoa. Tiden vil vise, om den bærer frugt. Men Marvel har gjort det modsatte og accepteret, at Ant-Man lyder som en joke. De har castet komikeren Paul Rudd, og Ant-Man-filmene har nogle af de sjoveste actionscener, hvor de kreativt omfavner det faktum, at superheltens mikroskopiske størrelse gør ham til lidt af en legetøjssoldat.

9 års ventetid

Historien om den første Ant-Man-film er overraskende lang. Instruktøren Edgar Wright (Baby Driver, Shaun of the Dead) begyndte at arbejde på den allerede i 2006, før Marvels filmunivers fandtes. Skæbnen ville dog, det i stedet blev Iron Man, Captain America og Thor, naturligt nok, der blev heltene i filmuniversets første fase.

Da Ant-Man endelig nærmede sig, forlod Wright produktionen pga. “kreative uenigheder,” som er et elastikbegreb, der kan betyde hvad som helst.

Paul Rudd og Stan Lee.

Ikke desto mindre landede Ant-Man i biograferne i 2015, og selvom den ikke blev en lige så stor succes som Iron Man og de seneste solofilm fra de andre helte, blev den en større succes, end mange kritikere havde spået.

Marvel-brandet kan naturligvis tage noget af æren, men Ant-Man er også, trods vanskelighederne i produktionen, en sjov, underholdende familiefilm, der begejstrede, overraskede og charmerede sig ind på både anmeldere og biografgængere.

The Helmet of Ant-Man

I tegneserierne er dr. Hank Pym den oprindelige Ant-Man. Men den nye film har valgt en opskrift, der minder om The Mask of Zorro fra 1998, hvor Antonio Banderas ikke er Don Diego De La Vega, den oprindelige Zorro, men en arvtager, som oplæres af originalen.

De har castet Michael Douglas som dr. Hank Pym og Paul Rudd som Scott Lang, den nye Ant-Man. Han er en ingeniøruddannet indbrudstyv, og dr. Pym rekrutterer ham for at stjæle sin teknologi tilbage fra filmens skurk, Darren Cross, Pyms tidligere lærling, som har overtaget Pym Technologies og vil misbruge Pyms opfindelser for ussel mammon.

Det er en vellykket actionkomedie med størst fokus på komedie-delen. Selvom Wright forlod produktionen meget sent i processen, og Paul Rudd og Adam McKay (Achorman, Step Brothers, The Other Guys) færdiggjorde manuskriptet og formentlig accepterede de ønsker fra Marvel-bosserne, der fik Wright til at miste modet, er resultatet en helstøbt filmoplevelse, som lever op til Marvel-filmenes høje kvalitetsniveau.

Sød, varm, sjov familiefilm

Skiftet fra Wright til Rudd og McKay samt instruktøren Peyton Reed (The Break-Up, Yes Man) er i hvert fald ikke et kursskifte væk fra humoren. Ant-Man en af de sjoveste Marvel-film, og som nævnt præger komikken også actionscenerne, så det er mere en komedie end en actionfilm. Mere The Naked Gun end Lethal Weapon.

Marvel-universets kritikere synes i forvejen, der er for meget humor i filmene, men det er ikke så enkelt. Film som Doctor Strange, Captain America: Winter Soldier mfl. er mere alvorlige, og det giver plads til film som Ant-Man og Guardians of the Galaxy, hvor humoren får frie tøjler. Filmuniverset vokser, og det er vigtigt, at filmene ikke er alt for ens.

Det er en sød, varm, sjov familiefilm, og selvom den må stille sig i anden række i forhold til de bedste Marvel-film, er den ikke mindre vigtig for franchisen.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.