Blood Father

Blood Father er en engelsksproget fransk actionthriller fra 2016 instrueret af Jean-Francois Richet (Assault on Precinct 13). Den er baseret på en roman af Peter Craig, hvis øvrige skriverier bl.a. tæller The Town og The Batman.

Mel Gibson er tidligere kriminel og alkoholiker. Han lever i dag et ædrueligt liv i sin campingvogn, hvor han også tjener til dagen som tatovør. Han har en datter, som er stukket af hjemmefra, mens han sad i fængsel. Men pludselig ringer hun og har brug for hans hjælp. Hun er i vanskeligheder af den slags, han kender alt for meget til.

Det er en lille, overset perle. Et velskrevet drama om en far og datter, der finder hinanden igen på flugt fra en kriminel bande. Men også en brutal actionfilm, omend på et særdeles autentisk niveau.

Gibson er lige fyldt 70 i år. Han er en gammel gut. Det var han også for 11 år siden, men han sparker dælme røv. Det er ærgerligt, han dummede sig. Han kunne stadig have haft en karriere med mange fede film.

Der er flere stærke navne på rollelisten, både gamle veteraner og nye talenter. Datteren spilles af Erin Moriarty, kendt fra bl.a. The Boys. Diego Luna fra Andor er et dumt svin.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.